Hørekoncernen WS Audiology er som de første blandt de etablerede spillere klar med et høreapparat designet som de earbuds, blandt andre Apple har stor succes med. Målet er at få flere især lidt yngre kunder i butikken, lyder det fra selskabet, der kalder det nye produkt for et "regulært paradigmeskifte".
Verdens tredje største producent af høreapparater, WS Audiology, lancerer mandag et nyt høreapparat baseret på nuværende teknolgi, der som det første blandt de etablerede spillere på markedet er designet som de earbuds, elektronikkæmper som Apple og Samsung tjener milliarder af dollars på.
Under navnet Signia Active Pro har WS Audiology udviklet en ny formfaktor baseret på firmaets Xperience-chipplatform, der nemt kan puttes ind i øret som en anden øreprop...