Erhverv

Fedex skærer op til 6300 stillinger i Europa

Fedex købte TNT i 2016 for at få bedre rækkevidde i Europa. Foto: Peter Dejong

Det amerikanske fragtselskab Fedex har planer om at skære op til 6300 stillinger i Europa. Det sker blandt andet på grund af opkøbet af hollandske TNT.

Det oplyste selskabet tirsdag, og onsdag skriver Wall Street Journal, at Fedex vil nedlægge mellem 5500 og 6300 stillinger i driftsafdelingerne for at mindske overlap af arbejdsfunktioner med det opkøbte selskab.

Efter opkøbet af TNT har selskabet omtrent 245.000 ansatte og dermed tæller nedskæringen for 2,6 pct. af medarbejderstaben.

Fedex købte TNT i 2016 for at få bedre rækkevidde i Europa. Opkøbet skulle spare Fedex for at investere tid og penge på at bygge sin forretning op i Europa.

Siden opkøbet af TNT er integrationen af de to selskaber dog sakket bagud, skriver Wall Street Journal. Processen blev især slået tilbage af et hackerangreb i 2017, der forstyrrede driften og kostede selskabet et trecifret millionbeløb i dollar, skriver avisen.

BRANCHENYT
Læs også