Serier

Burberrys salg faldt stort set som ventet efter ny runde nedlukninger

Corona rammer verden
Burberry har i øjeblikket 15 pct. af butikkerne lukket, mens 36 pct. har åbent med reduceret åbningstid eller restriktioner. Foto: Imaginechina via AP

Burberrys salg faldt stort set som ventet i det forskudte tredje kvartal, idet en ny runde nedlukninger ramte salget hos det britiske modehus.

Burberrys sammenlignelige salg er i det forskudte tredje kvartal, der dækker de 13 uger frem til 26. december, faldet med 9 pct., hvilket er lidt værre end analytikernes forventning på et fald på 8,33 pct.

Detailsalget er faldet med 5 pct. til 688 mio. dollar, hvilket er en spids bedre end analytikerestimatet indsamlet af Bloomberg News på 686 mio. dollar.

I Asien-Pacific-regionen viste det sammenlignelige salg en stigning på 11 pct., mens den store skuffelse er Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika, der stod for et fald på 37 pct. som følge af meget lavere efterspørgsel fra turister.

- Vi er fortsat opmuntret af den stærke underliggende udvikling i fuldprissalget i tredje kvartal, skriver Burberry.

Burberry har i øjeblikket 15 pct. af butikkerne lukket, mens 36 pct. har åbent med reduceret åbningstid eller restriktioner.

- Mens modvinden i fjerde kvartal fortsætter fra de lukkede butikker, så forstærkes tilliden til vores udsigter fra den stærke udvikling i andet og tredje kvartal, drevet af produkt- og digitale kapaciteter, skriver Burberry.

BRANCHENYT
Læs også