Erhverv

Bilforhandlere raser over politisk hastværk med nye bilafgifter: Slut med at sælge opladelige biler

Torsdag førstebehandler Folketinget de nye bilafgifter, der skal bane vejen for en grønnere bilpark. Imens raser bilforhandlere over udsigten til at agere bank for staten.

Artiklens øverste billede
I en ny undersøgelse svarer 60 pct. af de adspurgte medlemsvirksomheder i AutoBranchen Danmark, at de helst ser kunderne købe en benzin- eller dieselbil som en direkte konsekvens af de nye bilafgifter. Foto: Casper Dalhoff.

De nye bilafgifter, som blev indført før jul, skal få langt flere grønne biler ud på vejene. Men udsigten til at få millioner af afgiftskroner i klemme i måske op til et helt år får nu flere aktører i bilbranchen til at slå bak.

»Flere af mine medlemmer siger, at det er slut med at sælge opladelige biler hentet i udlandet, før vi ved, at vi kan afregne bilerne til den rigtige afgift,« siger Jørgen Bomberg, direktør i Dansk Bilforhandler Union.

Meldingen skyldes, at selv om de nye bilafgifter fjerner en stor afgiftsstigning, som ellers ville ramme opladelige biler den 1. januar 2021, skal forhandlere fortsat afregne bilafgifter af f.eks. solgte elbiler, som om afgiftsstigningen var trådt i kraft.

Årsagen er, at Motorstyrelsen ikke venter at have it-systemerne til de nye afgifter på plads før den 1. juni.

For mange forhandlere drejer det sig om udlæg lige fra 1 mio. kr. til 20 mio. kr.

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark

Ifølge Skatteministeriets beregninger betyder det, at sælger en forhandler en ny Tesla Model 3, skal der her og nu betales 176.000 kr. i afgift for en ellers afgiftsfri bil.

»For mange forhandlere drejer det sig om udlæg lige fra 1 mio. kr. til 20 mio. kr.,« siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, med afsæt i en dugfrisk medlemsundersøgelse.

Hun finder det »urimeligt«, at bilforhandlere på grund af politisk hastværk skal agere kassekredit for staten.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er på vej med et hasteindgreb, som betyder, at bilforhandlere kan udskyde afregning af registreringsafgifter på biler solgt i marts til november. Ifølge ministeren vil det midlertidigt give bilbranchen ekstra 1,5 mia. kr.

»Men det ændrer jo ikke på situationen for biler solgt i resten af perioden. Og den 1. juni skal Motorstyrelsen så først i gang med at genberegne afgiften på alle solgte biler. Derfor frygter vi, at forhandlere måske har penge ude at hænge i op til et år, og vi taler jo om mange penge,« siger Jørgen Bomberg.

De nye bilafgifter trådte i kraft ved fremsættelsen i Folketinget den 18. december, men loven bag er endnu ikke vedtaget. Det ventes først at ske den 2. februar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.