Erhverv

Norsk regering vil deltage i redning af Norwegian

Regeringen i Norge er klar med et lån, hvis Norwegian kan få investorerne til at komme med flere penge

Artiklens øverste billede
Norwegian er kommet et skridt nærmere en redning, efter den norske stat har sagt ja til at yde lån mod visse krav. Foto: Finn Frandsen

Det lykkedes ikke i første omgang. Men nu har den norske stat ændret holdning til en redning af luftfartsselskabet Norwegian.

Staten er klar til at tilbyde et såkaldt hybridlån til Norwegian, hvis selskabet kan få godkendt sin redningsplan hos investorerne.

Den opdaterede redningsplan betyder blandt andet, at der skal rejses yderligere 4-5 mia. norske kroner fra risikovillige investorer, at gælden skæres ned, og at Norwegian opgiver sine langdistancefly.

»På vegne af alle i Norwegian vil jeg gerne takke regeringen for deres støtte. Norwegian har været stillet over for en meget udfordrende og krævende situation på grund af pandemien, og regeringens støtte øger vores chancer for at skaffe ny kapital og få os igennem den genopbygningsproces, vi er i i øjeblikket,« siger koncernchef Jacob Schram fra Norwegian.

Norwegian har efterhånden præsenteret mange redningsplaner, og hver gang har det ført til, at de eksisterende aktionærer er blevet udvandet gentagende gange.

Aktien var så langt nede i kurs, at den nærmest en overgang havde status af en lottokupon, hvor man satsede på, om selskabet ville overleve eller ej. Men med den norske stat på sidelinjen, står selskabet langt stærkere med sine planer for en overlevelse.

»Vi har stadig meget arbejde foran os, men en deltagelse fra regeringen understreger, at vi går i den rigtige retning,« siger Jacob Schram.

Meddelelsen fra Norwegian og den norske stat kan løfte aktiekursen på Norwegian i dag.

»Aktiekursen kommer til at stige i dag på nyheden om at den norske stat formentlig vil skyde nye penge i selskabet og deltage i rekapitaliseringen. Det ændrer dog ikke ved, at de nuværende aktionærer kun kommer til at eje en meget lille del af det fortsættende selskab. Kapitalrejsningen vil ske til underkurs og udvande nuværende aktionærer,« lyder det fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

I modsætning til i tilfældet med SAS, hvor både den danske og svenske stat er medejere, vil den norske stat ikke gå ind at være medejer af Norwegian. Den vil ”kun” bidrage med et lån.

»Lykkes det for Norwegian, så har regeringen sagt, at vi kan bidrage med et hybridlån. Men det er en krævende proces selskabet er i gang med, og Norwegian er blandt andet afhængig af at sikre sig langsigtede og strategiske ejere. Staten har ingen ambitioner om, at blive medejer af Norwegian,« siger handelsminister Iselin Nybø til det norske medie E24.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.