Serier

UK: Next dropper bud på Topshop

Corona rammer verden
Foto: PR/Next

Den britiske webshop Next trækker sig fra købsræset om erhvervelsen af Topshop fra det kollapsede mode-imperium Arcadia, efter rivaliserende købere har overgået buddet.

Det skriver The Guardian.

Det britiske detailfirma Arcadia ejer tøjforhandlere som Topshop, Topman, Dorothy Perkins, Miss Selfridge og Burton, og beskæftiger omtrent 13.000 mennesker fordelt på 500 forretninger, oplyser avisen.

Arcadia blev dog i coronaramte 2020 sat under administration og har nu bedt interesserede parter om at afgive bud på hele virksomheden eller individuelle mærker.

Next, der arbejdede sammen med hedgefonden Davidson Kempner, havde planer om at erhverve Topshop, men må nu overlade købskampen til rivalerne.

Tilbage står blandt andet den kinesiske modeforhandler Shein, New York-baserede Authentic Brands samt de britiske onlineforhandlere Asos og Boohoo som potentielle købere, skriver The Guardian.

Ifølge avisen har Shein fremlagt et bud på mere end 300 mio. pund, svarende til 2519,7 mio. kr., for både Topshop og Topman.

BRANCHENYT
Læs også