Fortsæt til indhold

Minkerstatning på op til 19 mia.: Så meget er brugt på de andre hjælpepakker

Mandag aften landede der en politisk aftale om erstatning til minkindustrien.

Erhverv

Staten skal betale op mod 18,8 mia. kr. i erstatning til danske minkavlere og den følgeindustri, der også er ramt af minknedlukningen.

Det stod mandag aften klart, da et politisk flertal kunne præsentere en aftale om erstatning til minkbranchen, som altså beløber sig til mellem 15,6 og 18,8 mia. kr.

Gennem coronakrisen har store milliardbeløb været nævnt. Så hvor meget er 18,8 mia. kr. sammenlignet med de hjælpepakker, der ellers er givet til erhvervslivet?

Det giver Finans dig her overblikket over.

HjælpepakkeGodkendte ansøgningerSamlet kompensation udbetalt i mio. kr.
Lønkompensation59.89212.886
Selvstændige106.5166.045
Freelancere m/ B-indkomst2.22192
Freelancere m/ A- og B-indkomst23010
Arrangementer323219
Faste omkostninger31.0057.780
Sæsonafhængige selvstændige eller freelancere1179
I alt200.30427.041

Kilde: Statistik for kompensationsordninger fra Erhvervsstyrelsen

Hidtil er der altså godkendt kompensation for lidt over 27 mia. kr. til dansk erhvervsliv. Erstatningen til minkindustrien vil få det samlede kompensationsbeløb til at stige med op mod 69 pct. til 45,8 mia. kr.

Den helt eksakte erstatning til minkindustrien kendes endnu ikke, blandt andet fordi hver enkelt minkavlers sag skal vurderes. Men gennemsnitligt ventes det, at hver minkavler kan få mellem omkring 11 og 13 mio. kr.

»Beløbet afspejler, at det er en erstatning til et erhverv, der de facto er lukket ned,« sagde Morten Bødskov, skatteminister og fungerende finansminister, mandag aften.

»En ting er erstatningen til avlerne, hvoraf flere har gæld. Derudover er der følgeerhverv. Og samlet set betyder det, at aftalen har det omfang, den har,« sagde han.