Erhverv

Coronakrisen giver Ambu medvind - runder milepæl

Medicoselskabet Ambu har klaret sig bedre end ventet igennem første kvartal i sit skæve regnskabsår.

Artiklens øverste billede
Foto: Ambu

Det er gået langt bedre end ventet for Ambu. Med medvind fra coronavirussen har medicoselskabet på både top- og bundlinje klaret sig bedre, end analytikerne havde forventet. Og samtidig har Ambu rundet en milepæl. Det viser regnskabet for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2020/21.

»Vi nåede en omsætning på en milliard kr. i dette kvartal for første gang i Ambus historie. Denne milepæl er resultatet af vores organisations dedikation og fokus midt i covid-19-pandemien,« udtaler Ambu-topchefen Juan Jose Gonzalez i forbindelse med regnskabet. 

Den organiske vækste endte på 39 pct., hvilket sendte omsætningen i kvartalet op 1,013 mio. kr. Her havde analytikerne - ifølge estimater indsamlet af Ambu selv - ventet en omsætning på 881 mio. kr.

Ambu selv fremhæver, at efterspørgslen på endoskoper til engangsbrug har været positivt påvirket af coronapandemien. Salget af netop endoskoper til engangsbrug nåede i kvartalet op på 370.000 enheder, hvilket svarer til en stigning på 106 pct. sammenlignet med sidste år. 

Selve endoskopiforretningen, der samlet går under navnet Visualisering, oplevede en organisk vækst i omsætningen på 101 pct. Her er det især salget i Europa, der er steget voldsomt. 

Der meldes om en stigning på 194 pct. i Europa, efter at sundhedsvæsenet i Storbritannien har bestilt endoskoper til luftvejene i forbindelse med coronapandemien og for at opbygge et lager. 

»Vi leder markedet for endoskopi til engangsbrug, der hjælper hospitaler med at tage sig af patienter uden risiko for krydskontaminering,« lyder det videre fra Juan Jose Gonzalez.

Driftsresultatet før særlige poster (EBIT) endte i kvartalet på 148 mio. kr. Det var ikke kun en fremgang i forhold til samme periode sidste år, hvor det landede på 93 mio. kr. Det er samtidig langt bedre end analytikerne havde ventet. De ventede et driftsresultat på 54 mio. kr. 

Resultatet landede på 91 mio. kr. Her er der tale om den samme historie som med driftsresultatet. Sidste år endte resultatet på 42 mio. kr., og analytikerne havde i dette kvartal ventet, at det ville lande på 32 mio. kr.

Inden regnskabet blev offentliggjort, meddelte Ambu, at selskabet vil rejse 1,3 mia. kr. i frisk kapital på børsen.

»Vi har en lovende fremtid og styrker nu vores balance for at bevare fleksibiliteten i takt med, at vi bevæger os fremad,« lyder det fra Juan Jose Gonzalez.

Af regnskabet fremgår det, at Ambu fastholder forventningerne. Medicoselskabet venter en organisk omsætningsvækst i intervallet 17 til 20 pct. målt i lokal valuta, en overskudsgrad (EBIT-margin) før særlige poster på mellem 11 og 12 pct. Og endelig regner Ambu med at sælge mellem 1,3 og 1,4 mio. endoskoper. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.