Serier

Presset stiger på kriseramte virksomheder frem mod momsafregning

Udskudt momsafregning venter tusindvis af pressede virksomheder til marts. Erhvervsorganisationer råber på politiske løsninger efter den forlængede nedlukning, men konkurserne kan ikke undgås, vurderer advokater.

Corona rammer verden
Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen presser på for at finde en løsning, så danske virksomheder ikke knækker nakken, når der skal betales udskudt moms den 1. marts. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Desperationen stiger i de brancher, der er lukket eller underlagt restriktioner på grund af covid-19. Det er der flere grunde til, men lige nu er den største hovedpine udskudt moms. 1. marts skal tusindvis af virksomheder nemlig afregne moms for et ukendt milliardbeløb.

Nogle af de virksomheder, der har været allerhårdest ramt under coronakrisen, er detailhandlen, hoteller og restauranter, som netop igen er blevet ramt af forlængede restriktioner. Deres likviditet er så hårdt belastet, at det for mange er umuligt at betale momsregningen 1. marts.

Det fortæller Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

»Vi er enormt bekymrede og får rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer. Nogle kan måske betale, nogle kan helt sikkert ikke. Men selv dem, der måske lige kan betale, er bange for det her, fordi der er så stor usikkerhed om, hvornår vi kan få lov til at åbne uden restriktioner,« siger han.

Mange små og mellemstore virksomheder valgte sidste år at benytte sig af muligheden for at udskyde moms i håbet om, at de ville komme i gang med at drive forretning igen, inden den udskudte deadline 1. marts.

Nu nærmer tiden sig imidlertid med hastige skridt, og både dele af detailhandlen og restaurationsbranchen er fortsat totalt lukket ned uden at vide, hvornår de kan åbne igen.

»Hele idéen med at udskyde momsen var, at man kunne betale pengene tilbage, når man var tilbage ved en mere normal omsætning. Den mulighed har der ikke været endnu, og derfor har mange svært ved at betale den store regning,« siger Kristian Nørgaard.

Foruden usikkerheden om genåbning af samfundet og de tvangslukkede erhverv står mange virksomheder ifølge Horesta med den udfordring, at de endnu ikke har fået udbetalt penge fra statens kompensationsordninger.

Derfor mener Kristian Nørgaard, at virksomhederne skal have mulighed for at udskyde momsafregningen yderligere, så de dels har fået pengene fra kompensationsordningerne, dels er genåbnet og har fået gang i omsætningen.

Samme appel lyder fra Dansk Erhverv, hvor adm. direktør Brian Mikkelsen mener, at »der skal findes en løsning.«

»Hvis man ikke af tekniske grunde kan udskyde momsbetalingen, må løsningen være, at de rentefrie lån skal udvides til også at omfatte momsindbetalinger og indbetalinger af de udskudte skatter. Dertil har vi da også foreslået regeringen, at de åbner for en click-and-collect model for detailhandlen, som vi kender det inden for take-away,« lyder det fra Brian Mikkelsen.

Selv dem, der måske lige kan betale, er bange for det her, fordi der er så stor usikkerhed om, hvornår vi kan få lov til at åbne uden restriktioner.

Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta

Folketinget arbejder lige nu på, at der indføres en ny låneordning for A-skat og am-bidrag til små og mellemstore virksomheder. Hvis lovforslaget vedtages, kan virksomheder ansøge om et rentefrit lån på et beløb, der svarer til den A-skat og det am-bidrag, som virksomhederne skal afregne den 18. og 29. januar. Lånet skal tilbagebetales senest den 1. november 2021.

På et pressemøde torsdag aften fastslog statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil kigge igen både hjælpepakkerne og momsbetalingen - set i lyset af, at restriktionerne nu er forlænget til udgangen af februar.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen skriver i en mail til Finans, at han forstår frustrationerne i den aktuelle situation:

»Der er ingen tvivl om, at corona har gjort det utrolig svært at drive virksomhed på den måde, som mange har været vant til. Og at rigtig mange virksomhedsejere, selvstændige og lønmodtagere er dybt påvirket af krisen.«

Hjælpepakker
  • Regeringen har forlænget de gældende restriktioner til nu 28. februar.
  • Det betyder, at det i detailhandlen fortsat kun er dagligvarebutikker, apoteker og lignende, der må holde åbent.
  • Med aftalen om genåbning af generelle kompensationsordninger fra 10. december 2020 blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om at forlænge de generelle kompensationsordninger, så længe de skærpede restriktioner er gældende.
  • Samme dag indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om at genåbne den generelle lønkompensationsordning. Ordningen gælder frem til, at restriktionerne ophører.
  • Lønkompensationsordningen for virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, vil fortsætte frem til forbuddet ophæves.
  • Det er på nuværende tidspunkt aftalt, at de målrettede kompensationsordninger for faste omkostninger og selvstændige mv. løber frem til og med den 28. februar 2021.
Kilde: Erhvervsministeriet

Dan Jørgensen fremhæver, at der allerede er udbetalt ca. 27 mia. kr. via hjælpepakker til bl.a. virksomhedernes faste omkostninger samt til selvstændige og medarbejdernes løn. Netop det kan ellers være med til at presse likviditeten.

Den tilspidsede situation under corona-nedlukningen kan dog sidste ende meget vel komme til at koste konkurser. Det vurderer to advokater med speciale i insolvens og rekonstruktion.

Hjælpepakkerne har det seneste år holdt hånden under virksomhederne, men konkursbølgen kan ikke undgås, mener John Sommer Schmidt, partner i Gorrissen Federspiel og leder af advokatfirmaets insolvensafdeling.

»Der er ikke tvivl om, at særligt anden omgang af nedlukningen er hård for mange. Jeg tror, vi får en markant stigning i antallet af konkurser. De kommer ikke til april, men jeg kan ikke se andet, end at der kommer en stigning i antallet af konkurser i løbet af sommeren,« siger han.

»Likviditeten er stram, så man skal tage det alvorligt, når de siger, det er svært for mange virksomheder at finde pengene til at betale moms 1. marts. De har brug for en længere tidshorisont til at komme i gang med at tjene penge igen og sikre den nødvendige likviditet til at overleve,« lyder det videre fra John Sommer Schmidt.

Der er ingen tvivl om, at corona har gjort det utrolig svært at drive virksomhed på den måde, som mange har været vant til.

Dan Jørgensen, fungerende erhvervsminister.

Samme analyse har Søren Aamann Jensen, partner i Kromann Reumert, hvor han beskæftiger sig med insolvens og rekonstruktion.

»Mange virksomheder har brugt momspengene til at betale for eksempelvis lønningerne til hjemsendte medarbejdere. Derfor kommer det for virksomhederne til at være et spørgsmål om, hvor mange penge der er brugt, og hvor god en bankforbindelse man har,« siger han.

»Der kommer en periode med efterdønninger af covid-19, hvor man får lidt ekstra snor i bankerne og hos kreditorerne og samarbejdspartnere i det hele taget. Jeg tror, man skal over den første periode og måske hen i anden halvdel af 2021, inden vi kommer til en egentlig konkursbølge,« siger Søren Aamann Jensen.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen fastslår i den skriftlige udtalelse, at antallet af konkurser det seneste år, faktisk er det laveste i fem år. Og »at der under normale omstændigheder også er virksomheder, der må dreje nøglen om af den ene eller anden årsag.«

BRANCHENYT
Læs også