Erhverv

Carlsberg og DBU forlænger samarbejde om herrelandsholdet

Siden 1978 har Carlsberg sponseret fodboldlandsholdet, og det samarbejde kommer også til at fortsætte i de kommende år. Foto: Lars Poulsen

Carlsberg fortsætter som partner for DBU og herrelandsholdet i fodbold.

Det oplyser bryggeriet.

Siden 1978 har Carlsberg sponseret fodboldlandsholdet, og det samarbejde kommer også til at fortsætte i de kommende år.

Carlsberg giver ikke detaljer om kontraktens værdi eller løbetid. Tidligere har Carlsberg haft aftaler med fire års løbetid, oplyser pressechef Kasper Elbjørn.

Der er i den nye aftale som i tidligere aftaler sat økonomi af til projekter, der skal gøre fanoplevelsen endnu bedre.

Det glæder DBU’s kommercielle direktør, Ronnie Hansen, at Carlsberg også i de kommende år er med i kredsen af partnere omkring herrelandsholdet.

Også Carlsberg er tilfredse med at forlænge samarbejdet.

- Vi er meget stolte over det lange partnerskab, vi har med DBU og landsholdet. Der er en stærk forbindelse mellem Carlsberg og fodboldlandsholdet, som vi nu udbygger yderligere, siger sponsorchef Christopher Bak Billing i meddelelsen.

BRANCHENYT
Læs også