MT Højgaard vinder udbud til en værdi af 3 mia. kr.
MT Højgaard Holdings forretningsenhed Enemærke & Petersen har vundet udbud til en værdi af 3 mia. kr.
Det skriver selskabet i en meddelelse fredag eftermiddag.
Der er tale om det fynske boligselskab Civicas udbud af et flerårigt strategisk partnerskab om renoverings- og byggeopgaver.
- Det forventes, at Civica vil indgå aftalen med Enemærke & Petersen efter udløbet af standstill-perioden, skriver MT Højgaard.
Derudover fremgår det af meddelelsen, at udbuddet ikke ændrer MT Højgaards udmeldte forventninger til 2020, men at det vil yde et "væsentligt bidrag" til udviklingen i de kommende år, fremgår det.
MT Højgaard Holding offentliggør årsrapporten for 2020 og forventningerne til 2021 den 24. februar 2021.
Fredag eftermiddag stiger aktien med 9,7 pct. til 175 kr.
/ritzau/FINANS