Erhverv

Møbelkæde anklages for ulovligt kartotek med 350.000 kunder

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Ole Lind

Retssag, der indledes mandag mod Ilva A/S, er den første af sin art, efter skærpede dataregler trådte i kraft.

Navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik for op mod 350.000 kunder blev gemt i et ulovligt kundekartotek.

Sådan lyder anklagen mod møbelkæden Ilva A/S, der mandag er midtpunkt i en straffesag ved Retten i Aarhus.

Sagen er den første af sin art, efter at nye skærpede regler om databeskyttelse - de såkaldte GDPR-regler - trådte i kraft i maj 2018.

- Vi gør gældende, at virksomheden har haft den her database med kundeoplysninger liggende for længe.

- Datatilsynet har vurderet, at der var grundlag for en politianmeldelse, og nu skal vi have retten til at afgøre, om der er sket noget strafbart, siger specialanklager Jan Østergaard, Østjyllands Politi.

Datatilsynet var på tilsynsbesøg hos Ilva i efteråret 2018 for at tjekke, om reglerne blev overholdt.

Det viste sig, at nogle møbelvarehuse havde et kundekartotek af ældre dato.

Der var ikke fastsat frister for, hvornår oplysningerne skulle slettes.

Datatilsynet fandt, at det var i strid med GDPR-reglerne.

De kræver nemlig, at der er fastsat nogle frister for, hvornår oplysninger, som ikke længere er nødvendige at opbevare, skal slettes.

Datatilsynet har indstillet Ilva A/S til en bøde på 1,5 millioner kroner for manglende sletning af oplysningerne.

Men det er retten, der skal afgøre, om der er sket noget strafbart, og hvad bøden i givet fald skal være.

- Vi vil påstå en klækkelig bøde. Der er tale om en meget stor virksomhed, og det skal bøden afspejle, siger Jan Østergaard.

Sagen er ifølge anklageren udtaget som en prøvesag, der skal danne grundlag for, hvordan lignende sager skal afgøres.

Siden de skærpede regler trådte i kraft, har Datatilsynet politianmeldt otte andre virksomheder og kommuner for brud på datalovgivningen.

Heriblandt selskabet Taxa 4x35, der er indstillet til en bøde på 1,2 millioner kroner for at gemme oplysninger om næsten ni millioner taxature.

Kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen fra Lars Larsen Group, som Ilva A/S hører under, oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer til sagen.

Der ventes at falde dom i sagen 12. februar.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.