Erhverv

Eksperter: Støttepartiers klimakrav til landbruget er urealistisk

Mens SF og EL vil betale landbruget milliarder for at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift, sår eksperter nu tvivl om forslaget.

Landmand Per Pedersen har 215 hektar lavbundsjord nær Brønderslev. Regeringen og støttepartierne vil gerne have lavbundsjorde som Per Pedersens lagt under vand, men han vil ikke sælge. 
Foto: Kasper Heden Andersen

Når Folketingets klimaordførere onsdag sætter sig ved forhandlingsbordet for at lande en klimaaftale, der skal reducere CO2-udledningen i landbruget, er udtagning af lavbundsjorde blevet udpeget som et af de absolut vigtigste redskaber af både regeringen og støttepartierne.

Lavbundsjorde er tidligere vådområder – eksempelvis moser – som landmænd har drænet og dyrker afgrøder på. De fugtige jorde står ifølge en rapport fra Aarhus Universitet for op mod 10 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Oversvømmes de med vand, bindes CO2 i jorden i stedet for at ryge ud i atmosfæren.

Gu’ er det ej realistisk. Det er kun på papiret, at det er muligt at tage så mange hektar lavbundsjord ud af drift inden 2030.

Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Akroøkologi, Aarhus Universitet.

Der er 171.000 hektar af det kulstofsrige lavbundsjord i Danmark – et areal, svarende til halvdelen af Fyn. SF og Enhedslisten går til forhandlingerne med et krav om, at minimum 100.000 hektar lavbundsjord skal vådlægges inden henholdsvis 2025 og 2030.

Men den målsætning afviser eksperter fra Aarhus Universitet.

»Gu’ er det ej realistisk. Det er kun på papiret, at det er muligt at tage så mange hektar lavbundsjord ud af drift inden 2030. I virkelighedens verden er det ikke realistisk,« siger Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Akroøkologi, Aarhus Universitet.

Han bakkes op af seniorforsker Steen Gyldenkærne og sektionsleder Mogens Humlekrog fra Aarhus Universitet.

De tre førende eksperter understreger udfordringerne ved at udtage lavbundsjord. I nogle tilfælde vil vandet løbe over veje og ejendomme, samtidig vil det antal hektar, det er muligt at udtage, afhænge af landmændenes vilje til at sælge jorden.

Mens Enhedslisten og SF har et mål om 100.000 hektar, vil S-regeringen og De Radikale starte ved 50.000 hektar.

Landbrugsminister, Rasmus Prehn, anerkender, at forhandlingerne bliver svære.

»Da jeg var helt ny minister på området, tænkte jeg ”lavbundsjorde er et columbus-æg, lad os komme i gang”. Jeg må bare konstatere, at selv med de relativt mange penge, vi har sat af med finanslovene for 2020 og 2021, så suser det ikke bare afsted,« siger Rasmus Prehn.

Trods kritikken holder regeringens støttepartier fast.

BRANCHENYT
Læs også