Erhverv

Erling Daell investerer i den digitale ejendomsmægler Estaldo

Jakob Neua Nørgaards digitale ejendomsmægler, Estaldo, solgte 100 boliger i løbet af sine første 12 måneder. Nu skal forretningen udvides. I en ny investeringsrunde tilføjer Estaldo bl.a. Erling Daell fra Harald Nyborg-koncernen og Mike Nielsen fra Coolshop til holdet.

Artiklens øverste billede
Jakob Neua Nørgaard, stifter og CEO i Estaldo, forventer at sælge 500 boliger i 2021. Foto: Mads Frost

Det digitale ejendomsmæglerfirma Estaldo kalder sig »et helt nyt dyr på savannen,« fordi de sælger boliger på en markant anderledes måde, end traditionelle ejendomsmæglere.

Virksomheden har i sin seneste investeringsrunde hentet 4,23 mio. kr. fra private investorer. Tilføjelserne til investorkredsen tæller bl.a. Erling Daell, som ejer 50 pct. af Harald Nyborg-Koncernen og er adm. direktør for Jem & Fix Sverige og Harald Nyborg i Sverige.

»Jeg kommer med en mindre sum. Men jeg ville gerne have købt mere, hvis værdiansættelsen var lavere, for det her er en virkelig god ide,« siger Erling Daell.

»Der er en gruppe af folk, der vokser op nu, eller er blevet voksne, som er vant til at gøre alt digitalt.«

Estaldo sælger boliger for en fast pris på 12.500 kr. og reklamerer for boligerne på bl.a. Boliga.dk og Boligsiden.dk. Det lykkes bl.a. ved, at en ejendomsmægler vurderer boligen uden at være fysisk til stede, hvilket tidligere har bragt Estaldo i karambolage med Dansk Ejendomsmæglerforening. 

Normalt ligger udgifterne til en ejendomsmægler og markedsføring mellem 30.000 og 80.000 kr. ifølge Danske Bank. Estaldo tilbyder således en markant besparing, hvis man som boligsælger kan slå sig til tåls med, at al kontakt med ejendomsmægler foregår pr. telefon og e-mail. 

Hovedmanden bag Estaldo er Jakob Neua Nørgaard, som tidligere har stiftet virksomheden penneo.com. Han kastede sig over ejendomsmæglerbranchen for godt et år siden, og siden da har Estaldo solgt over 100 boliger i Danmark, selvom coronakrisen besværliggjorde de første måneder.

Mike Nielsen, som var med til at stifte internetforretningen Coolshop, er også blandt de nytilkomne investorer, og ligesom Erling Daell er han tilhænger af både Jakob Neua Nørgaard og den forretningsmodel, han har udviklet til Estaldo.

»For mig som investor og samarbejdspartner er Estaldo superinteressant. Det er et spændende område at forsøge at digitalisere, og Jakob har styr på markedet,« siger Mike Nielsen.

I fremtiden vil Estaldo også forsøge at etablere sig internationalt. Selvom Jakob Neua Nørgaard gerne så Estaldo udvide til Sverige, er Norge en mere oplagt kandidat, fordi man, ligesom i Danmark, kan underskrive digitalt.

Erling Daell mener, at han og Jakob Neua Nørgaard supplerer hinanden godt. Foto: Gregers Tycho

På trods af de nye tilføjelser bevarer Jakob Neua Nørgaard hovedkontrollen i Estaldo.

»Sådan skal det være, for Jakob har så meget styr på det. Jeg skal bidrage med den erfaring, som jeg gjort mig fra tidligere og nuværende roller i erhvervslivet,« siger Mike Nielsen.

Den faste, lave pris, sammenlignet med traditionelle ejendomsmæglere, betyder, at Estaldo skal sælge flere boliger, end de gjorde det første år, hvis de skal tjene penge.

»Mine investorer vil være glade og lykkelige, hvis jeg kan sælge 500 boliger i år, og det tror jeg på, at vi når,« siger Jakob Neua Nørgaard.

Jakob Neua Nørgaard fortæller, at Estaldo har solgt 30 boliger i januar. Til sammenligning blev der ifølge Boligsiden.dk solgt 9.459 boliger i januar på landsplan. I 2020 blev flere end 100.000 boliger solgt i Danmark.

Henvisninger fra tilfredse kunder er noget af det, der skal medvirke til flere salg. Derudover lancerer Estaldo en mediekampagne, inklusive en tv-reklame, for at gøre danskerne opmærksomme på den nye model, som han tror, flere vil byde velkommen.

»Spørgsmålet er, om de store konkurrenter kan nå at omstille sig, før vi tager en væsentlig del af markedet,« siger Jakob Neua Nørgaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.