Erhverv

Spillet er ved at slutte: Gamestop-aktien styrtdykker

Kursen styrtdykker på en række af de aktier, som store grupper af private investorer de seneste uger har kastet sig over. Kursen på Gamestop faldt yderligere 56 pct. i dag.

Artiklens øverste billede
Kursen på Gamestop-aktien faldt 56 pct. tirsdag. REUTERS/Rick Wilking/File Photo

Kursen på Gamestop-aktien fortsætter sit frie fald. Tirsdag faldt kursen yderligere 56 pct., og samlet set er aktien nu faldet 80 pct. i løbet af en uge.

Det kan indikere, at isen er ved at smelte i maven på nogle af de mange tusinde små investorer, som i løbet af januar kastede sig over aktierne fra den amerikanske spilgigant og bankede kursen i vejret.

Helt frem til 12. januar holdt kursen på Gamestop sig i underkanten af 20, men i løbet af de følgende dage fik aktien nærmest vinger og nåede 27. januar helt op i kurs 483.

Efter de seneste dages voldsomme kursfald er kursen på Gamestop-aktien nu 98.

De dramatiske kursudsving er skabt af et stort antal privatinvestorer, som via investorfora på nettet har koordineret deres indsatser og har købt op af Gamestop-aktien samt en række andre aktier og senest også sølv.

De private investorer har primært udsøgt sig en række aktier, som professionelle investorer i en række hedgefonde har shortet – dvs. satset på kursfald. Hedgefondens tab er vokset i takt med at kursen på Gamestop og andre shortede aktier er strøget til himmels.

De seneste dages kursfald på Gamestop har taget toppen af hedgefondenes tab, men de er stadig meget langt fra at være i mål. Ifølge Reuters står investorer, som har shortet Gamestop-aktien, stadig tilbage med tab på 62 mia. kr. for året til dato.

En række andre selskaber, som også har været shortet af professionelle investorer, har udvist lignende vilde kursudsving de seneste uger. Det gælder blandt andet AMC Entertainment Holdings Inc., som på få dage tordnede i vejret fra kurs 2 til kurs 20, men siden er faldet som en sten. AMC-aktien faldt tirsdag omkring 40 pct. til kurs 8.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.