Serier

Lufthansa har tilbagebetalt dele af sit statslån

Corona rammer verden
Coronapandemien har været udfordrende for Lufthansa såvel som resten af rejseindustrien. Foto: AP Photo/Michael Sohn

Flyselskabet Lufthansa har med hjælp fra investorer haft mulighed for at tilbagebetale dele af sit statslån fra den tyske stat.

Det skriver Frankfurter Allgemeine.

Coronapandemien har været udfordrende for Lufthansa såvel som resten af rejseindustrien. Selskabet fik et statslån, men siden sommer har Lufthansa rejst penge hos investorer tre gange for at få mere uafhængighed fra staten.

Nu modtager Lufthansa-koncernen 1,6 mio. euro i forbindelse med en ny obligation, hvilket er nok til at tilbagebetale noget af den tyske statsstøtte, selskabet fik i 2020.

Statslånet har en rente på 4,75 pct. om året, mens omkostningerne ved obligationen koster Lufthansa 2,875 pct. i løbet af de næste fire år. Det betyder, at selskabet sparer knap 7 mio. euro om året alene i renter.

- På trods af tilbagebetalingen er det dog sandsynligt, at vi vil bruge andre elementer i hjælpepakken, som vi hidtil ikke har gjort brug af, siger Remco Steenbergen, der er ny finansdirektør i Lufthansa, til Frankfurter Allgemeine.

- Omfanget vil afhænge af pandemiens videre forløb, siger han.

BRANCHENYT
Læs også