Erhverv

Danmark har modtaget de første doser fra AstraZeneca

24.000 vaccinedoser fra AstraZeneca er kommet til Danmark lørdag. I uge 9 forventes over 100.000 doser.

De første vaccinedoser fra AstraZeneca er ankommet til Danmark tidlig lørdag morgen. Det drejer sig om 24.000 doser.

Det fortæller Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI), til Ritzau.

Doserne vil mandag blive sendt ud til alle fem regioner, så der potentielt set kan vaccineres med AstraZeneca-vaccinen allerede fra mandag.

- Vi har modtaget dem og kvalitetskontrolleret dem, som vi altid gør, og i morgen bliver de kørt ud til regionerne, så de kan bruges i kampen mod corona fremover, siger Henrik Ullum.

- Det er rigtig dejligt, at vi nu har den tredje vaccine klar til brug, for jo flere vi får immuniseret, jo færre vil blive smittet og syge af den her infektion. Det gør vores håndtering af epidemien meget lettere.

Tidligere lød meldingen, at den første levering ville komme mandag den 8. februar.

I uge 9 forventes 101.821 doser, viser en leveringsplan fra SSI. Det vil i så fald være første gang, at Danmark modtager en så stor vaccineleverance.

I næste uge modtager Danmark 28.800 vaccinedoser fra AstraZeneca, mens det i ugen efter forventes at være 70.018 doser.

Samtidig forventes det, at Pfizer vil levere cirka 20.000 flere vaccinedoser i første kvartal end først udmeldt.

SSI understreger dog, at tallene er foreløbige. De skal derfor tages med forbehold.

- Det er positivt, at AstraZenecas vaccine nu er godkendt og der inden for kort tid kan opstartes vaccination med også denne vaccine, siger Ole Jensen, vicedirektør i SSI, i en pressemeddelelse.

- Der er dog fortsat stort fokus på at få producenterne til at levere flere vacciner hurtigere – både i første kvartal og andet kvartal – så vi alle kan tilbydes vaccination i første halvår.

I hele første kvartal er det kun Pfizers forventede leveringsplan, som SSI kender fuldt ud. Fra uge 10 til uge 13 forventes der at komme 87.750 doser hver uge, der er det højeste antal fra Pfizer.

Modernas leveringsplan kendes ikke efter uge 7, mens AstraZenecas ikke kendes efter uge 10.

AstraZeneca er den seneste vaccine godkendt til brug i EU. Den har en effektivitet på omkring 60 procent og kræver to vaccinestik.

I Danmark er den dog kun foreløbigt blevet godkendt til brug på personer under 65 år, der ikke er i risiko for et alvorligt forløb med coronavirus.

Årsagen er, at der mangler dokumentation for, hvor virksom vaccinen er for ældre aldersgrupper.

Den prioriteres i første omgang til kritisk personale i sundheds- og ældresektoren.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.