Fortsæt til indhold

Amerikansk legetøjskæmpe hjulpet af salg af Matador

Væksten er blandt andet drevet af en fremgang på 27 pct. i salget af Matador, der nåede 561,2 mio. dollar i kvartalet. Foto: Hasbro PR
Erhverv
/ritzau/FINANS

Den amerikanske spil- og legetøjskæmpe Hasbro fik en større end ventet vækst i både salg og indtjening i fjerde kvartal sidste år.

Det viser regnskabet fra producenten af blandt andet Action Man, My Little Pony samt diverse brætspil som Monopoly - eller Matador på dansk.

Omsætningen steg med 21 pct. i fjerde kvartal til 1,72 mia. dollar, hvilket er lidt over analytikernes forventning, der ifølge et estimat fra Bloomberg News lød på 1,68 mia. dollar.

Væksten er blandt andet drevet af en fremgang på 27 pct. i salget af Matador, der nåede 561,2 mio. dollar i kvartalet.

Den justerede indtjening per aktie er steget til 1,27 dollar fra 1,24 dollar, hvilket er over analytikerprognosen på 1,14 dollar.

Hasbro fortæller, at det sidste år leverede salgsfremgang på trods af nedlukninger, og det fremhæves også, at 2021 er startet stærkt.

Det bringer umiddelbart smilet frem på investorernes læber, idet aktien stiger med 2,7 pct. i formarkedet.

Artiklens emner
Legetøjsbranchen
Hasbro