Erhverv

ATP leverer næstbedste resultat nogensinde

Pensionsgiganten er torsdag morgen kommet med årsregnskab, der viser et resultat på 20,3 mia. kr.

Artiklens øverste billede
ATP leverede i 2020 det næstbedste resultat nogensinde. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Danmarks største pengetank ATP, der forvalter pensionskroner for over fem millioner danskere, kom ud af 2020 med det næstbedste resultat nogensinde.

Investeringsafkastet endte på 29,9 mia. kr., og resultatet efter skat endte på 20,3 mia. kr. Det er en nedgang i forhold til 2019-resultatet, som var det bedste år gennem tiderne for ATP med et resultat på 34 mia. kr.

Nedgangen skal dog ses i lyset af, at ATP i 2020's første kvartal havde et negativt investeringsafkast, der skrev sig ind i historiebøgerne.

Det negative afkast var næsten det samme, som pensionspengetanken tabte på sine investeringer i hele 2008, da finanskrisen ramte. Her endte afkastet på et minus på 30 mia. kr.

Bo Foged, topchef i ATP, er tilfreds med, hvordan pensionsselskabet fik vendt bøtten i løbet af året.

»2020 var på flere måder et ekstremt år. Derfor glæder jeg mig meget på medlemmernes vegne over, at vi sluttede året med vores næstbedste årsresultat efter rekordresultatet i 2019. Covid-19 medførte meget voldsomme udsving på finansmarkederne i 2020, og som en af Europas største pensionskasser har det været en kompleks og krævende opgave at navigere i de ekstremt turbulente markeder,« siger han i en pressemeddelelse.

Efter resultatet i 2020 er ATP's formue nu på 960 mia. kr.

ATP bidrog i 2020 med 14,6 mia. kr. i pensionsafkast- og selskabsskat. Over de sidste fem år er det blevet til 51 mia. kr. i skat til den danske statskasse.

2021 forventes at være præget af usikkerhed og udsving. Derfor forventer ATP i de kommende år et lavere afkast. Helt konkret regner ATP i 2021 med et resultat på 14,6 mia. kr. efter omkostninger og skat.

Det skal holdes op mod et samlet afkast på over 100 mia. kr. i investeringsporteføljen de seneste fem år.

ATP meddeler i forbindelse med årsregnskabet, at formand Torben M. Andersen fortsætter på den post for en ny treårig periode.

2020 bød også på meget andet end, hvad der er sædvanligt i ATP. Pensionskæmpen håndterede bl.a. udbetalingen af 51 mia. kr. i indefrosne feriepenge til mere end to millioner lønmodtagere og sikrede, at folk på overførselsindkomst modtog ekstra 1000 kr. vedtaget af Folketinget under covid-19.

ATP blev ligeledes sat til at administrere Danmarks Genopretningsfond på 10 mia. kr., der kan assistere nødlidende, danske virksomheder som følge af covid-19.

Fra denne måned skal ATP hjælpe Sundhedsministeriet med smittesporing i befolkningen. Det skal ske fra et midlertidigt call center, hvor 700 medarbejdere skal kontakte borgere, som er testet positive.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.