Erhverv

Vækstfonden lancerer nyt lån til fiskere

Statens finansieringsfond lancerer et nyt etableringslån til fiskeriet. Målet er at sikre vækst og nye arbejdspladser i en hårdt presset fiskeribranche.

Havnen i Thyborøn er et af de steder på vestkysten, hvor fiskerne for alvor har frygtet konsekvenserne af brexit. Foto:  Finn Frandsen.

Fra i dag kan fiskere, der ønsker at etablere egen virksomhed, optage et lån hos statens finansieringsfond, Vækstfonden.

Det oplyser Vækstfonden i en pressemeddelelse.

»Fiskeriet er et af Danmarks mest traditionsrige erhverv, og vi leverer kvalitetsfisk til hele kloden fra især Nordsøen og Kattegat. Derfor vil vi være med til at understøtte, at vi også i fremtiden kan skabe et fiskerierhverv i verdensklasse, og det er grunden til, at vi nu går i luften med vores etableringslån målrettet unge fiskere,« siger Lene Gade Hovmøller i pressemeddelelsen.

Lånet er et såkaldt etableringslån og har til formål at hjælpe fiskeribranchen med ejer- og generationsskifter i de kommende år.

Etableringslånet til fiskeribranchen kan fungere som et supplement til egenkapitalen på virksomhedens balance. Samtidig bliver lånet uopsigeligt fra Vækstfondens side. Ifølge Vækstfonden er lånet derfor en ansvarlig kapital og vil medvirke til at styrke forholdet til pengeinstituttet og øvrige kreditorer.

Nogle kan miste op til ca. 15 pct. af deres fangst, og det er da til at tage og føle på.

Esben Sverdrup-Jensen, adm. direktør i DPPO

Etableringslånet vil dække 15 pct. af den samlede købs- og investeringssum uden at fratrække anden finansiering. Målet med etableringslånene er at sikre vækst og arbejdspladser i fiskeribranchen, lyder det fra fonden.

»Det er rigtig vigtigt, at vi får skabt lokale arbejdspladser over hele landet. Det gælder både i selve fiskeriet og blandt underleverandører,« siger Lene Gade Hovmøller, landbrugskundechef i Vækstfonden, i pressemeddelelsen.

Vækstfonden har tidligere stillet lån til rådighed til investeringsprojekter med formålet om at styrke fiskeriforretningen. De lån er bl.a. gået til renovering af kuttere eller køb af flere fartøjer.

Dansk fiskeri har forventes at blive hårdt ramt af brexit, som trådte endeligt i kraft til nytår.

Størstedelen af regningen lander hos det såkaldte demersale fiskeri af arter som torsk, sej, kulmule og kuller fra mellemstore og mindre fartøjer. Det har nu udsigt til et direkte fangsttab på 95 mio. kr. årligt som følge af brexit-aftalen. Dertil kommer tabt kvoteværdi.

Værdien af danske fiskekvoter i britisk farvand forventes reduceret med 1,5 mia. kr. Af tabet ventes EU at dække 1,1 mia. kr.

»Vi kigger ind i et tab på omkring 80 mio. kr. om året i tabt fangst ud af ca. 700 mio. kr. i britisk farvand. Desuden taber vores medlemmer kvoter for omkring 640 mio. kr., som de har lånt penge til at investere i, men som nu bare forsvinder. Det er en betydelig udfordring i forhold til bankerne og et betydeligt værditab for sektoren. Nogle kan miste op til ca. 15 pct. af deres fangst, og det er da til at tage og føle på,« sagde administrerende direktør Esben Sverdrup-Jensen i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), der repræsenterer 11 storfiskere, i januar til Finans.

Læs også