Erhverv

Kapitalfond slipper ud af Flying Tiger - nye ejere tager over

Den danske butikskæde Flying Tiger Copenhagen får nye ejere. Kapitalfonden EQT og stifteren, Lennart Lajboshitz, overdrager ejerskabet til et dansk investeringsselskab samt ledelsen.

Artiklens øverste billede
Flying Tiger Copenhagen har 900 butikker i 27 lande. Det fordelt på handelsgader og shoppingcentre som denne butik i Spanien. Foto: Jesper Olesen.

Den danske butikskæde Flying Tiger Copenhagen får ny ejer. Det danske investeringsselskab Treville, der er stiftet af tidligere partnere i kapitalfonden Axcel, overtager ejerskabet sammen med Flying Tigers ledelse.

Det bekræfter adm. direktør Martin Jermiin i Zebra A/S, selskabet bag Flying Tiger Copenhagen, over for Finans.

Siden 2012 har kapitalfonden EQT været hovedaktionær og ejet detailselskabet sammen med dets stifter, Lennart Lajboschitz. EQT har ikke lagt skjul på, at målet længe har været at komme ud af Zebra, der har haft flere år med millionunderskud.

Onsdag morgen er der indgået en salgsaftale, så investeringsselskabet Treville overtager ejerskabet. Det sker sammen med ledelsen i Flying Tiger, der har adm. direktør Martin Jermiin i front. Bag Treville står Casper Lykke Pedersen, Lars Thomassen og Nikolaj Vejlsgaard, der alle tre tidligere har været en del af Axcel.

»Vi er glade for at få de nye ejere med om bord og aftalen, som er indgået. Den betyder bl.a., at ledelsen fortsætter. Vi kan nu blive ved med at investere i de tiltag, som er sat i gang. Samtidig med at vi kører videre med at konsolidere og forsimple vores setup til fremtiden,« siger Martin Jermiin.

Flying Tiger Copenhagen har aktuelt lidt over 900 butikker fordelt rundt om i 27 lande.

De seneste par år har ledelsen været i gang med et større oprydningsarbejde, som skal skabe en mere effektiv forretning og vende udviklingen med underskud på bundlinjen. I 2019 havde man et minus på 224 mio. kr. mod et underskud på 541 mio. året før. 2019 gav også et væsentligt bedre driftsoverskud end året før.

Strategien betyder bl.a. større fokus på vækst i de eksisterende butikker - fremfor som tidligere konstant at fokusere på at åbne nye. I 2020 blev 13 ud af 70 butikker i Danmark således lukket, og Flying Tiger har for kort tid siden valgt at trække sig ud af USA, hvor kæden har drevet 13 butikker.

Samtidig er selskabet i gang med overvejelser om fremtiden i Tyskland, hvor kæden har ca. 40 butikker. Målet er ikke som i USA at lukke forretningen ned, men i stedet at finde en ny konstruktion. Helst med en partner, der vil overtage butikkerne.

Samtidig har Flying Tiger for et år siden åbnet onlinehandel, og netop den salgskanal har gennem 2020 - ifølge den adm. direktør - vist stor vækst. Også med salg af billige produkter, som Flying Tiger er kendt for.

Martin Jermiin vil endnu ikke præcisere tal for udviklingen i det forløbne år, men lægger ikke skjul på, at pandemien - med restriktioner og tvangslukkede butikker - har kostet selskabet dyrt.

»Konceptet holder også i en krisetid. Vi har et stærkt brand og styrke på de store markeder. Det er selvfølgelig ikke en aktuel stærk situation med mere end halvdelen af butikkerne lukket lige nu. Corona gør rigtig ondt på os som forretning, men som koncept kommer vi stærkt tilbage, hvor der genåbnes. Vi så i fjor ved genåbninger, at kunderne i stor stil hurtigt kom retur i butikkerne til vores koncept,« siger Martin Jermiin.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.