Serier
BREAKING

Ølkoncernen Heineken skiller sig af med 8.000 ansatte

Tvangslukkede restauranter, værtshuse og natklubber kombineret med bl.a. aflyste musikfestivaler rundt om på kloden under pandemien har ramt ølsalget hårdt.

Corona rammer verden
Coronakrisen med dyk i salget får Heinken til at skære ned. Foto: Mark Lennihan/AP/Polfoto

Pandemien rammer hårdt i den globale bryggerigigant Heineken. Medarbejderstaben skal ifølge flere medier reduceres med 8.000 – svarende til 10 pct. procent af de ansatte.

Heineken er verdens næststørste bryggeri. Ud over det hollandske mærke ejer koncernen også en stribe andre ølmærker - bl.a. Tiger og Sol.

Pandemien har betydet stort dyk i afsætningen det seneste år. Det i kraft af at barer, restauranter, natklubber og musikarrangementer har - og er - tvangslukket i flere lande i kraft af restriktioner i kampen mod coronasmitten. Dermed er ølsalget styrtdykket.

Flere internationale medier - bl.a. Financial Times - skriver onsdag, at 8.000 ansatte hos Heineken nu derfor bliver afskediget. En del af dem i hovedsædet, som ligger i Amsterdam.

Bryggerikoncernen har onsdag offentliggjort regnskab for 2020. Det viser et dyk i omsætningen på 17 pct. til 177 mia. kr. – udløst af netop året med covid-19 og smitte-restriktioner.

»Pandemiens påvirkning på forretningen var forstærket af vores salg til restaurationsbranchen, red.) og geografiske eksponering,« udtaler koncernchef Dolf van den Brink, i en skriftlig kommentar om regnskabet.

Året betød også en mere end halvering af overskuddet. Heinekens resultat endte på 8,6 mia. kr. – et dyk på 54 pct. i forhold til 2019.

Den danske bryggerigigant Carlsberg, der også er blandt de globalt store, har præsenteret regnskab for 2020. Det viste et dyk i omsætningen på 11 pct. til 58,5 mia. kr.

Læs også