Erhverv

Medie: OL-chef trækker sig som følge af sexistisk udtalelse

Det koster nu angiveligt Yoshiro Mori jobbet som OL-chef, at han på et møde sagde, at kvinder taler for meget.

Chefen for Japans organisationskomité for OL i Tokyo, Yoshiro Mori, vil trække sig i kølvandet på en udtalelse om kvinder.

Det rapporterer det japanske tv-netværk Fuji News Network og nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Imens skriver avisen Mainichi, at Mori sandsynligvis vil meddele sin afgang fredag, når OL-arrangørerne holder bestyrelsesmøde, hvor netop Moris udtalelse er på dagsordenen.

Meldingen kommer, efter at Mori i sidste uge udtalte sig nedsættende om kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

- Hvis vi øger antallet af kvinder i bestyrelsen, så er vi nødt til at være sikre på, at deres taletid bliver delvist begrænset. De har svært ved at stoppe, og det er irriterende, sagde Mori på et møde i Japans Olympiske Komité (JOC) ifølge avisen Asahi.

Den 83-årige Mori, der var premierminister i Japan fra 2000 til 2001, var efterfølgende ude at undskylde for, at han havde fremsat "upassende" kommentarer.

Han understregede samtidig, at han ikke havde tænkt sig at forlade sin post, men at det kunne blive nødvendigt, hvis presset på ham voksede.

Knap en uge senere - tirsdag i denne uge - var Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ude at fordømme OL-chefens sexistiske udtalelse.

I en erklæring kaldte IOC Moris udtalelser for "absolut uhensigtsmæssige og i strid med IOC's forpligtelser".

IOC understregede i samme ombæring, at ligestilling er et stort fokuspunkt.

- I løbet af de seneste 25 år har IOC spillet en vigtig rolle for at fremme kvinder i og gennem sport, og det vil fortsat være det ambitiøse mål, lød det i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mangfoldighed er mere end nogensinde før en grundlæggende værdi, som vi skal respektere, lød det videre.

Torsdag undskyldte Mori endnu en gang sit ordvalg på mødet i sidste uge i et interview med Nippon TV. Han fortalte desuden, at han på et møde fredag vil forklare sine tanker om hele situationen, men bekræftede ikke, at han træder tilbage.

Ifølge Reuters, som har talt med to kilder "med kendskab til sagen", bliver Mori afløst på posten af chefen for den olympiske landsby, Saburo Kawabuchi, som også er tidligere præsident for Japans Fodboldforbund.

Det udsatte OL som følge af coronapandemien skal afvikles i Tokyo fra 23. juli til 8. august.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.