Erhverv
BREAKING

Luftfartschef: Måske normalisering først om fem år

En normalisering af luftfartsindustrien har lange udsigter, og måske vil det tage op til fem år, inden passagertallene hos de europæiske og de amerikanske luftfartsselskaber vil nå niveauet fra 2019.

Det sagde topchefen i det tyske luftfartsselskab Lufthansa, Carsten Spohr, ifølge det tyske nyhedsbureau DPA mandag i en onlinediskussion på London School of Economics.

- Takket være coronakrisen vil flyrejser ikke returnerer til normal inden for kort tid. Frem til nu har vi ikke set nogen lettelse i de regler, der har ramt flytrafik så hårdt siden pandemien brød ud. Faktisk har vi kun set stramninger af restriktioner, sagde han.

Selv når højsæsonen kommer senere på året vil passagerkapaciteten blot være 40-60 pct. af, hvad der var normalt før kisen. Og det stiller industrien over for en alvorlig udfordring, mener Lufthansa-chefen.

For Lufthansas vedkommende regner Carsten Spohr med, at selskabets flyflåde vil blive reduceret fra 800 fly til 650.

Han forudser at coronatest eller vaccine før eller siden vil blive standard før ombordstigningen i et fly.

Ifølge Carsten Spohr er det også muligt, at industrien i højere grad må satse på turisme, fordi det er uklart, om niveauet for forretningsrejser nogensinde vil vende tilbage til niveauet før krisen.

BRANCHENYT
Læs også