12.000 flere danskere er i løbet af et år blevet soloselvstændige
Beskæftigelsen er stadig ved at komme sig efter et hårdt stød i 2020, og stadigt flere danskere vil være herre i eget hus.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 12.000 danskere i løbet af det forgangne år er blevet soloselvstændige. Samtidig er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 3.000 personer.
Den samlede beskæftigelse i Danmark fortsatte i fjerde kvartal af 2020 sin fremgang, men ligger altså stadig under niveau sammenlignet med fjerde kvartal i 2019. Dengang var omtrent 32.000 flere danskere i beskæftigelse.
27.000 danskere kunne i fjerde kvartal af 2020 vedkende sig at være blevet selvstændige i løbet af det seneste år. Det svarer til 12 pct. af den samlede mængde selvstændige i Danmark, som ifølge tallene fra Danmarks Statistik nu lyder på 218.000 personer.
»En forklaring kan være, at flere af de personer, der har mistet deres arbejde under coronakrisen, nu har valgt at kaste sig ud i tilværelsen som soloselvstændig,« skriver cheføkonom ved Dansk Erhverv Tore Stramer i en kommentar til opgørelsen.
218.000 selvstændige danskere er udtryk for en stigning på 4,3 pct. siden fjerde kvartal 2019, hvor tallet altså var 209.000. Af de nu 218.000 selvstændige danskere er 136.000, eller rundt regnet 62 pct., soloselvstændige og har altså ingen ansatte.
De mange nye soloselvstændige pynter på tallene. I samme periode er 3.000 selvstændige med ansatte nemlig forsvundet ud af statistikkerne, men det afholder altså ikke flere danskere fra at tage chancen og forsøge sig på egen hånd.
Coronakrisen har ifølge Tore Stramer ført til en ændring i danskernes forbrugsvaner og dermed forretningsmuligheder.
»En langt større del af forbruget sker nu via internettet. Det har givet muligheder for nye forretningsideer, hvilke formentlig har givet flere nye iværksættere blod på tanden,« skriver Tore Stramer.
Selvom mange danskere nu forsøger sig på egen hånd, og det hjælper på statistikken, er der endnu et stykke vej op til de beskæftigelsestal, som vi så i perioden umiddelbart før coronakrisen.
Danmarks Statistik foretager en såkaldt sæsonkorrektion af tallene, før de udgives. På den måde tager man bl.a. højde for de kalenderbetingede udsving, som man kan forvente på baggrund af historiske data, for at give et mere retvisende billede.
