Nu har danskerne endnu et fiskemærke at tage stilling til
Et nyt statsautoriseret mærke skal sikre, at fisken i køledisken er fanget på skånsom vis i danske farvande. Det skaber håb om en bevægelse væk fra det ødelæggende bundtrawl, men kan i værste fald forvirre forbrugerne.
Vi skal nu alle kigge godt efter en fisk placeret midt i et fingeraftryk påsat en krone.
Et nyt statsautoriseret kvalitetsmærke er nemlig blevet tilføjet til rækken af fødevaremærker, vi som forbrugere skal forholde os til, når vi handler eller går på restaurant.
NaturSkånsom hedder mærket, og det skal gøre det lettere for forbrugeren at vælge bæredygtigt fanget fisk og dermed bane vejen for et mere grønt fiskeri.
Netop sådan et mærke mener man i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, at der har været brug for længe.
»I Danmark skulle vi jo gerne kunne høste naturen mange generationer frem. Det skånsomme fiskeri gør netop det, at vi kan høste naturen uden at beskadige den,« siger Søren Jacobsen, der er formand for foreningen.
Den nye statsautoriserede mærkningsordning er lanceret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og oplister fem kriterier, der skal sikre, at fisk med mærket kommer fra et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
Kriterierne er disse:
Fiskerne skal have gennemført et kvalitetskursus, fisken skal være fanget kystnært, fiskefartøjerne må ikke være for store, fisken skal være fra sunde fiskebestande, og fangstmetoderne skal være skånsomme.
»Forbrugerne bliver mere og mere bevidste om, hvad de putter i munden,« lyder det fra Søren Jacobsen
»Vi har brug for dette mærke, for der findes ikke i fiskeriet en mærkningsordning, der anerkender et bæredygtigt og skånsomt fiskeri.«
Allerede MSC
Den opmærksomme læser vil have studset over, at forbrugeren allerede i dag kan købe fisk, der er MSC-mærket. Et lille blåt mærke, der gerne skulle sikre, at fisken, man skal til at sætte tænderne i, lever op til en bestemt kvalitet og er fanget på bæredygtig vis.
Men da man med MSC-ordningen, der varetages af en non-profit organisation, hovedsageligt tager højde for bestandenes tilstand – altså hvor mange af denne art fisk, der findes i havet – og ikke fangstmetoderne, mener Søren Jacobsen ikke, at man kan bruge MSC-mærket til det helt store.
»MSC-mærkningen tager udgangspunkt i, om fangsten er fisket fra en bæredygtig stamme. Det vil sige, hvis den er over et vist niveau. Det gør NaturSkånsom også, men her tager man blandt andet også højde for, at redskaberne til at fange fisken med ikke beskadiger havbunden,« siger han.
»MSC-certifikatet har ikke nogen indflydelse på, hvordan fisken er fanget. Det er en væsentlig faktor, at vi ikke har en negativ påvirkning af havbunden. Har man en rig havbund, så har man også et rigt dyreliv. Det hænger sammen.«
Men hvor stor betydning har det egentligt, om fisken er fanget med mere skånsomme fangstmetoder som garn og line end med bundtrawl, hvor fiskenettet trækkes skrabende hen over havbunden, så længe der er fisk nok?
I de områder, hvor der igennem tiderne er tradition for bundtrawling, er alt bundliv væk, og bunden ligner en ørken uden meget liv.Jens Peder Jeppesen, akvariechef på Øresundsakvariet i Helsingør
En hel del, hvis man spørger Jens Peder Jeppesen, der er akvariechef på Øresundsakvariet i Helsingør, der er en del af Københavns Universitet.
»Hvis det er MSC-mærket, så køber jeg det i hvert fald ikke,« siger han.
Ifølge ham er det helt store problem, at fiskerne benytter sig af netop bundtrawl til at indfange fiskene.
»MSC-mærket har ingen værdi, hvis man vil være sikker på at købe fisk, som er fanget naturskånsomt og bæredygtigt. Det omfatter kun hensynet til fiskebestandenes størrelser. Og der kan sagtens være nok sild i et område, hvor bundmiljøerne for andre typer fisk er ødelagte af bundtrawl. Derfor bliver man nødt til at have betydeligt mere fokus på fangstmetoderne i fremtiden.«
Jyllands-Posten har foreholdt kritikken for ngo’en Marine Stewardship Council (MSC), der står bag MSC-mærket. Du kan læse deres svar i bunden af artiklen.
En ørken dernede
Ifølge Jens Peder Jeppesen er det at bundtrawle sammenligneligt med at indfange dyrene i regnskoven – aber, papegøjer og insekter – ved simpelthen at fælde skoven.
»Bundtrawlfiskeri er sindssygt effektivt, og det giver gode penge til dem, der gør det, men det ødelægger på både kort og lang sigt vores muligheder for at udnytte ressourcerne i havet, fordi vi ødelægger miljøet for de fisk, vi gerne vil fange,« siger Jens Peder Jeppesen og fortsætter:
»I de områder, hvor der igennem tiderne er tradition for bundtrawling, er alt bundliv væk, og bunden ligner en ørken uden meget liv.«
Både Jens Peder Jeppesen og Søren Jacobsen nævner uafhængigt af hinanden havmiljøet i Øresund som et skoleeksempel på, hvordan skånsomme fiskemetoder har bibeholdt et naturligt miljø under havoverfladen.
I Øresund har det nemlig siden 1933 på grund af den store skibstrafik til og fra Østersøen ikke været lovligt at bundtrawle. Det har skabt et af Europas mest diverse havmiljøer.
»Der er langt større torskebestande i Øresund, end der er i hele Kattegat. Det er, fordi der stadig er så mangfoldigt et hav og en natur dernede,« fortæller formanden for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.
Og derfor byder akvariechef Jens Peder Jeppesen det nye mærkningsordningen NaturSkånsom velkommen.
»Førhen var der kun MSC-mærket, men nu er der kommet et nyt og innovativt statsmærke i stil med økomærket, nemlig NaturSkånsom, hvor forbrugeren kan være mere sikker på, at havnaturen ikke er ødelagt i jagten på madfisken,« siger han og fortsætter:
»Det er bundniveauet, der skal hæves, og en volumen af fisk, der skal op og stå igen. Den volumen af fisk er umulig at få genetableret, hvis du, samtidig med at du indfanger fisk, ødelægger bundmiljøerne.«
»Vi havde præcis den samme situation for 20-25 år siden med økologi. Dengang studsede mange over de der mærkelige økologer.«
Ærgerligt med overlap
Jens Peder Jeppesen forklarer, at der fra bundtrawlfiskere eksisterer en kritik af de skånsomme fangstmetoder som garn og line.
Men de få negative effekter, der findes ved skånsomt fiskeri er ifølge ham intet at sammenligne med bundtrawlernes ødelæggelse af naturen:
»Garnfiskeriet har som bundtrawlfiskeriet også ulemper. Fiskeren kan være uheldig at få et marsvin eller forskellige havfugle i nettet, men hvis man spørger mig, så er der langt flere fordele end ulemper. Garnfiskeriet er uhyre selektivt.«
I Forbrugerrådet Tænk ser man generelt positivt på det nye mærke, da det guider forbrugeren i retningen af fisk, der er fanget lokalt og med bæredygtige fangstmetoder.
»Samtidig har vi en meget stærk holdning til, at mærker skal vejlede og ikke vildlede. Det er der selvfølgelig en fare for, når der kommer for mange mærker. Især når der også blandt mærkerne er private, der ikke har de samme høje krav og kontrol, som de statsautoriserede,« forklarer Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk.
Derfor mener hun også, at det kan være forvirrende for forbrugeren, at der nu er både MSC-mærket og NaturSkånsom-mærket at vælge mellem.
»Ideelt set vil det være, at der ikke var det overlap mellem mærkerne, som der nu er mellem NaturSkånsom og MSC, men det heller ikke helt til at undgå i den virkelige verden.«
Stine Vuholm mener, at NaturSkånsom har sin berettigelse, fordi det indeholder nogle ekstra kriterier i forhold til den eksisterende mærkningsordning, og hun håber samtidig, at NaturSkånsom vil have endnu flere kriterier i fremtiden, for eksempel klimapåvirkning.
Generelt forklarer hun, at mærkningsordninger kan være med til at skabe præcedens inden for en fødevaregruppe.
»Mærkningsordninger kan være med til at løfte det generelle niveau for en fødevaregruppe og få producenterne til at gøre mere i deres produktion for at få det mærke, netop fordi de ved, at forbrugerne vil foretrække deres fødevare, og dermed skubbe produktion i en bedre retning,« siger hun.
I Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri håber Søren Jacobsen, at forbrugerne vil kunne navigere i, at der både kommer til at være NaturSkånsom-mærkede fisk og MSC-fisk i de danske kølediske.
»NaturSkånsom er et statsligt mærke med en krone på. I forhold til fiskeriet er der kun MSC på markedet. Der er så mange parametre på NaturSkånsom-mærket, at forbrugerne vil lægge mærke til det,« siger han.
Og som Søren Jacobsen forklarer, har bundtrawlfiskeriet ikke en fremtid, hvis de fortsætter med at ødelægge den natur, der er deres levebrød.
»Det mindre skånsomme fiskeri er under afvikling, hvis vi ikke passer på naturen.«
MSC’s svar på kritikken
Linnéa Engström, der er programdirektør for MSC i Østersøregionen og Skandinavien, svarer i en mail på Søren Jacobsen og Jens Peder Jeppesens kritik af MSC for ikke at tage hensyn til fiskeriets påvirkning på havbunden.
»MSC-certificeringen er videnskabeligt baseret og bygger på tre hovedprincipper: Fiskebestanden skal være bæredygtig, fiskeriet skal minimære påvirkningen på økosystemet, og fiskeriet skal være velforvaltet,« indleder hun.
»Et af de tydeligste krav MSC-certificerede fiskerier skal leve op til, er, at fiskeriet ikke må lave uoprettelig skade på havbunden.«
Ifølge Linnéa Engström er MSC-certifikatet forskelligt fra NaturSkånsom-mærket, da MSC ikke går ind og forbyder bestemte redskaber generelt. I stedet bliver hvert enkelt fiskeri vurderet separat og i sin helhed. Et MSC certificeret bundtrawlfiskeri skal således kunne dokumentere, at det ikke laver uoprettelig skade på havbunden, forklarer hun.
»Der er mange måder, fiskere kan reducere påvirkningen af bundtrawl. De kan for eksempel bruge lettere trawl eller undgå følsomme havbundsområder. Et bundtrawl, der fisker på følsomme stenrev, vil have meget negativ påvirkning, mens bundtrawl på sandbund har mindre påvirkning. Den slags bliver vurderet i en MSC-certificering, og hvis fiskeriet laver uoprettelig skade på havbunden, kan det ikke MSC-certificeres.«
»Jens Peder Jeppesens kritik af MSC-certificeringen af sild i denne sammenhæng er svær at forstå. MSC-certificerede sildefiskerier benytter ikke bundtrawl. Sild er en pelagisk stimefisk, der ikke lever nær ved havbunden.«
»MSC er en international non-profit organisation, der driver MSC-mærket. MSC har udviklet en globalt anerkendt og videnskabelig baseret standard for bæredygtigt fiskeri. Fiskerier, der ønsker at blive MSC-certificerede, bliver vurderet imod denne standard af uafhængige eksperter.«




