Erhverv

Klimarådet dumper regeringen: Kræver dyrere bøffer og turbo på kontroversielt teknologifix

Regeringen har kun fundet en tredjedel af CO2-reduktionerne frem mod 2030.

Artiklens øverste billede
Foto: pexels. Grafik: Anders Thykier

Virksomheder og forbrugere har indtil nu kun fået en lillebitte smagsprøve på, hvad det kommer til at kræve at skære 70 pct. af Danmarks CO2-udledning inden 2030. På trods af aftaler om alt fra elbiler og energiøer til biogas, oliestop og grønne boliger har regeringen kun fundet løsninger på en tredjedel af udfordringen. Og det er vel at mærke den letteste tredjedel.

Klimarådets nye statusrapport kortlægger, at man med de nuværende aftaler vil reducere 7,2 mio. ton CO2e (e’et omfatter andre drivhusgasser omregnet til CO2) i 2030. Kravet for at nå de 70 pct. er 20 mio. ton.

Derfor konkluderer Klimarådet, at regeringen ikke har en troværdig plan for at nå sit eget klimamål i 2030.

»Det er endnu uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende cirka to tredjedele af reduktionsbehovet. Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier,« skriver Klimarådet i rapporten.

Der skal fart på, og Klimarådet udpeger i rapporten de fem vigtigste indsatsområder, der bl.a. vil føre til dyrere bøffer og CO2-lagre i undergrunden.

CO2-afgiften: Klimarådet har sagt det før, uden at regeringen lyttede. Nu siger de det igen. En høj og ensartet drivhusgasafgift er den billigste og mest effektive måde at nå 70-procentsmålet.

I efteråret skød regeringen CO2-afgiften til hjørne med en forklaring om, at et så markant indgreb i danskernes forbrug først skulle undersøges grundigt. Pjat, siger Klimarådet, der vil have regeringen til at fastlægge de store linjer i en afgiftsreform allerede nu. Så kan virksomhederne tænke det ind i deres investeringer, og danskerne kan forberede sig på, hvor meget dyrere bøfferne bliver.

Opsamling og lagring af CO2: Hvis ikke man kan omstille samfundet, må man fikse problemet på anden vis. Lidt skarpt trukket op er det logikken bag planerne om at opfange og lagre CO2 (CCS) i den danske undergrund. På den måde er der plads til, at landbruget, transportsektoren og byggebranchen fortsat kan udlede betydelige mængder CO2.

Regeringen har for længst udpeget CCS som en nøgleteknologi, der alene kan give en større CO2-reduktion end de 7,2 mio. ton, som alle regeringens hidtidige klimaaftaler leverer tilsammen.

En national plan for CCS skal bl.a. svare på, hvor og hvordan vi skal opfange, transportere og lagre CO2'en. Grafik: Klimarådet

Klimarådet tænder selv advarselslamperne i forhold til alle de overvejelser og udfordringer, der er ved at lade CCS løse klimaudfordringen. Men som det ser ud lige nu, er det en nødvendig vej at gå, og derfor skal regeringen hurtigst muligt levere en detaljeret strategisk plan, da vi har at gøre med en teknologi, som langt fra er færdigudviklet.

Det er samtidig her, at visionære danske teknologivirksomheder med fordel kan følge med. Ligesom tidens brandvarme grønne brændstoffer Power-to-X, der i øvrigt spiller en forholdsvis lille rolle i Klimarådets rapport, er CCS blevet udpeget som en teknologi med stort dansk eksportpotentiale.

Konkret køreplan: Blandt Klimarådets fem anbefalinger er noget så simpelt som en køreplan. Planlægnings- og strategiarbejdet er simpelthen ikke godt nok, så der er brug for at udforme detaljerede og sammenhængende scenarier for målopfyldelsen i 2030, lyder det.

Lavbundsjorder: De kulstofrige lavbundsjorder er på nuværende tidspunkt det mest effektive indgreb på landbrugsområdet, idet de står for en CO2-udledning, der svarer til cirka en femtedel af hele reduktionsbehovet i 2030.

Regeringen er i gang med at udtage disse områder, men i alt for beskedent omfang. For samfundet er det et billigt og betydeligt bidrag til at opfylde klimamålet. Sæt i gang, lyder det fra Klimarådet.

Klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger: Det lyder måske som temmelig skrivebordsagtig klimaindsats, men ifølge Klimarådet er det ganske enkelt på høje tid, at man regner klimabelastningen ind, når man f.eks. bygger nye broer, veje, tunneller eller kunstige øer.

Den slags projekter baseres ofte på samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, men prisen på CO2-udledningen regnes ikke ind, og det bør der laves om, påpeger regeringens egen klimavagthund.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.