Erhverv

Astrazeneca har solgt aktiepost i Moderna

Foto: Reuters/Dado Ruvic.

Medicinalkæmpen Astrazeneca har solgt en aktiepost på 7,7 pct. i amerikanske Moderna, der er kendt herhjemme for sin covid-19-vaccine.

Det skriver den britiske avis The Times, der kan fortælle, at aktiesalget for over 1 mia. dollar, er gennemført, efter at Moderna steg kraftigt oven på sit gennembrud med sin covid-19-vaccine. Præcis hvornår salget er gennemført, fremgår dog ikke.

Moderna meddelte i sidste uge, at det venter et salg af coronavaccinen på 18,4 mia. dollar i år.

Også Astrazeneca markedsfører en covid-19-vaccine, der indgår i det danske vaccineprogram. Vaccinen er udviklet i samarbejde med Oxford University og sælges på non-profit basis under pandemien, skriver The Times.

BRANCHENYT
Læs også