Erhverv

USA: Ny luksuskørselsordning skal give konkurrence til Lyft og Uber

Der er særlig fokus på segmentet for forretningspersoner, og Blacklane adskiller sig derfor ved at tilbyde luksusbiler med services som håndtering af kuffert, åbning af døre og lignende. Foto: PR/Blacklane

Ny samkørselsselskab skal give Uber og Lyft konkurrence i USA, når den mandag påbegynder passagerkørsel i New York City.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Tyske Blacklane, der tilbyder en ny samkørselsordning i USA, begynder mandag sin kørsel af passagerer i New York City.

Selskabet, hvis største investor er Daimler, skal give Uber og Lyft kamp, mens coronakrisen fortsat giver behov for at tilpasse industrien for passagerkørsel.

Blacklane har planer om at gå ind i byer som Boston, Chicago og Los Angeles foruden europæiske byer som London, Paris, Berlin og Milan i løbet af de kommende måneder. Også Singapore og Dubai er på programmet, oplyser selskabets administrerende direktør og medstifter, Jens Wohltorf, til avisen.

Der er særlig fokus på segmentet for forretningspersoner, og Blacklane adskiller sig derfor ved at tilbyde luksusbiler med services som håndtering af kuffert, åbning af døre og lignende.

Blacklane træder ind i en industri, der er hårdt ramt af coronakrisen, hvor nedlukninger har bragt transportbehovet væsentligt ned.

I fjerde kvartal af 2020 var antallet af kørselsbestillinger halveret sammenlignet med året forinden, oplyser Uber og Lyft ifølge avisen.

Læs også