Erhverv

Erhvervslivet frygter konkursbølge: Her er hullerne i hjælpepakkerne

Regeringen er nødt til at holde hånden endnu mere under de hårdest ramte brancher, mener erhvervsorganisationer.

Mandag 1. marts fik udvalgsvarebutikker under 5.000 kvm lov til at åbne igen efter mere end to måneders nedlukning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danmark skal forberede sig på en konkursbølge i de kommende måneder, for krisen har nu varet så længe, at små og store huller i hjælpepakkerne føles som økonomiske kratere i alskens virksomheder.

Sådan lyder advarslen fra en stribe erhvervsorganisationer, der derfor sender en indtrængende appel til regeringen om at forstærke indsatsen på to punkter i løbet af marts.

For det første bør der fokuseres mere på at udbedre hullerne og at sondre mellem branchernes forskellige behov. Og for det andet bør regeringen fremlægge et bud på en mere detaljeret genåbningsplan for erhvervslivet.

»Vi befinder os jo i en 100 års-krise. Derfor er det værd at holde hånden under virksomhederne. For der er ingen tvivl om, at marts bliver et udholdenhedsløb for mange af dem. De er ved at tære på de sidste fedtdepoter for at kunne holde sig oprejst,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Der kommer en konkursbølge. Spørgsmålet er blot, hvor stor den bliver.

Morten Granzau, underdirektør i DI

Han peger på, at 25 pct. af organisationens medlemmer ifølge den seneste undersøgelse tilkendegiver, at de risikerer at blive tvunget til at afvikle forretningen i de kommende måneder. Det skyldes, at likviditeten efterhånden er i bund mange steder, hvilket Dansk Industris tal også afspejler.

»Der kommer en konkursbølge. Spørgsmålet er blot, hvor stor den bliver,« forklarer underdirektør Morten Granzau, som ser et behov for at stramme sikkerhedsnettet for at undgå, at veldrevne virksomheder falder igennem.

Hullerne i hjælpepakkerne kan deles op i to kategorier.

Den ene handler om brancher, der de facto er lukket ned, selv om de har lov til at holde åbent og derfor ikke får kompensation for faste udgifter. Eksempelvis et cateringfirma, der leverer mad til nu affolkede arbejdspladser, en brudekjolebutik med udsigt til endnu en aflyst sæson eller et wellnesshotel med en aflåst spa-, restaurant- og konferenceafdeling.

Den anden kategori omfatter de brancher, der har været lukket ned i længst tid, og hvor hjælpepakkernes loft på 70, 75 eller 90 pct. af udgifterne har presset egenkapitalen ned gennem et helt år og medført ekstra låneomkostninger.

Vi befinder os jo i en 100 års-krise. Derfor er det værd at holde hånden under virksomhederne.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

At det ikke har ført til flere konkurser for længst, skyldes i høj grad udskydelsen af moms og A-skat. Med andre ord holdes mange virksomheder kunstigt i live frem for at blive reddet, lyder det fra hotellernes og restauranternes organisation, Horesta, der har set beskæftigelsen i branchen falde med 21.000 medarbejdere i 2020 svarende til næsten 20 pct.

»Vi er nødt til at få lavet kompensationer, der dækker noget mere af tabet. Det handler om at hjælpe de erhverv, der har taget den største regning,« siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent hos Horesta.

Faktisk bør staten kompensere hele lønnen til de hjemsendte medarbejdere fremover i lyset af, at krisen har varet så længe, mener SMVdanmark.

»Ellers bliver regeringen nødt til at åbne alle centrale dele af erhvervslivet op igen. En frisør med 15 ansatte mister omtrent 150.000 kr. om måneden udelukkende til løn, når støtten er trukket fra. Det er et Catch22-problem, for det koster også voldsomt mange penge at fyre medarbejderne,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Erhvervsminister Simon Kollerup forklarer i et skriftligt svar, at sikkerhedsnettet under virksomheder og lønmodtagere løbende er blevet »efterspændt og justeret, så hjælpen kommer ud til dem, der har allermest brug for den«.

Det vil regeringen fortsat bestræbe sig på.

»Når vi slår dørene op til butikkerne, betyder det ikke, at vi lukker en anden dør til hjælpepakkerne. Der er stadig hjælp at hente for de mange virksomheder, som er tvangslukket eller oplever en omsætningsnedgang på minimum 30 procent,« skriver Simon Kollerup med afsæt i, at de generelle hjælpepakker er blevet forlænget til april.

Samtidig peger erhvervsministeren på, at antallet af konkurser i 2020 var det laveste i fem år.

»Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvordan det udvikler sig fremadrettet, men indtil videre er det gået bedre, end vi havde frygtet,« lyder det fra Simon Kollerup, som arbejder på en langsigtet genåbningsplan.

BRANCHENYT
Læs også