Serier

11 billioner: Bankerne rykker svimlende værdier fra Storbritannien til EU

London-koncerner fortsætter med at flytte aktiver for milliarder ud af Storbritannien og til EU.

Brexit - britisk farvel til EU
Virksomhederne i Londons finansdistrikt flytter store mængder af aktiver og tusindvis af medarbejdere ud af Storbritannien på grund af brexit. Foto: AP/Frank Augstein

At træde ud af EU har for Storbritannien haft den konsekvens, at store dele af Londons pulserende finansliv har måttet rykke ud af landet og over grænsen til EU.

Ifølge data fra konsulentkoncernen EY har 24 finansielle koncerner offentligt meddelt planer om at flytte aktiver til en værdi af knap 1,3 billioner pund, svarende til 11 billioner kr., til EU.

Derudover rykker finanskoncernerne også 7600 arbejdspladser ud af Storbritannien.

Planerne begyndte allerede at tage form tidligt efter brexit-afstemningen i 2016. Men i de sidste måneder op til årsskiftet, hvor Storbritannien efter årevis i limbo endelig trådte ud af EU, er yderligere 859 mia. kr. blevet planlagt forflyttet ud af landet og ind i EU.

Ikke mindst fordi brexit-aftalen ikke endte med at byde på rabatter og fordele til den finansielle sektor i London, der ellers har fungeret som EU’s bankhovedstad.

Goldman Sachs er blandt de investeringsbanker, som har flyttet aktiver til en værdi af mellem 40-60 mia. dollars til Frankfurt, skriver The Guardian. JP Morgan planlægger at overflytte aktiver for 200 mia. dollars til Tyskland.

De mest populære EU-storbyer at flytte forretningen hen til er i øjeblikket Dublin, Luxembourg og Frankfurt.

BRANCHENYT
Læs også