Erhverv

Nilfisk-aktien stiger med vilde 17 pct. efter regnskab

Langt stærkere udsigter for i år, trods stadige nedlukninger, sender kursen markant op.

Kursen på aktierne i Nilfisk stiger kradftigt på børsen fra morgenstunden. Foto: Nilfisk

Nilfisk har offentliggjort sit regnskab for 2020. Det var som forventet, men positive udsigter for i år får aktien til at stige med over 17 pct. efter et par timers handel på fondsbørsen.

Investorerne i producenten af rengøringsmaskiner har lukket bogen for 2020 - der var et rædselsfuldt år for Nilfisk - og ser i stedet fremad.

Nilfisk har lovet en vækst på mellem 5 og 10 pct. i 2021 og en overskudsmarginal i intervallet mellem 12,5-14,5.

Det er langt bedre end i 2020 og også en kende bedre end ventet af analytikerne.

Kursen stiger på trods af, at selskabet varsler, at der fortsat er stor usikkerhed om væksten på grund af de mange fortsatte nedlukninger. Derfor det relativt store interval på vækstmålet på mellem 5 og 10 pct.

Holder stigningen på 17 pct. er kursen på Nilfisk den seneste uge steget med 22 pct.

BRANCHENYT
Læs også