Erhverv

Novo-formand: »Vi kan aldrig nogensinde slappe af«

De svære dilemmaer står i kø for formanden for Danmarks mest værdifulde selskab, Helge Lund. Covid-19 gør det kun endnu vanskeligere at finde den rette balance i fremtiden.

Artiklens øverste billede
Helge Lund, bestyrelsesformand i Novo Nordisk, ser en fremtid for sig med stort pres på medicinalindustrien, men han også en, hvor verden er afhængig af det private erhvervslivs hjælp til nogle af de største samfundsmæssige udfordringer. Illustration: Anders Thykier

Det ligner en succeshistorie af de helt store.

Et unikt samarbejde mellem politikere, myndigheder og private virksomheder har på rekordtid fremskaffet sikre, effektfulde vacciner, så verdens lande efter et års trængsler nu kan vaccinere sig ud af den største sundhedskrise i 100 år.

Den internationale medicinalindustri har vist sin evne til at bidrage til samfundet.

Helge Lund har fortsat Novo Nordisks tradition for at have en åben og konstruktiv dialog med ATP, og det har vi været glade for.

Claus Berner Møller, underdirektør for danske aktier i ATP

Men der er ifølge bestyrelsesformand for Novo Nordisk Helge Lund ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der venter nemlig skatteyderne en stor regning, og det vil også ramme fremtidens sundhedsbudgetter.

»Vi må forvente, at der de kommende år vil være mere pres på medicinalindustrien,« siger den norske bestyrelsesformand for verdens største producent af lægemidler til behandling af diabetes.

I et sjældent interview fortæller Helge Lund om sin opgave som bestyrelsesformand for Novo Nordisk, om dilemmaer og udfordringen med at gøre en stolt, dansk erhvervssucces endnu bedre, og om hans syn på den krise, som har ramt hele verden.

Pandemien har ifølge formanden gjort nogle af verdens store udfordringer endnu større. Det gælder f.eks. fattigdom og ulighed.

»Der er også nogle lyspunkter i mørket. Et af dem er det fantastiske samarbejde, der har været mellem både lande, universiteter og industri for at få lavet vaccinerne. Det har været inspirerende for alle, at det er lykkedes så hurtigt,« siger Helge Lund.

Det tyder ifølge ham på, at man kan bruge denne type samarbejde på andre store samfundsmæssige problemstillinger.

»Jeg har en meget stærk tro på, at ingen af de store globale problemstillinger – klima, miljø og ulighed i særdeleshed – kan løses, uden at private virksomheder spiller en væsentlig rolle. Vi har set, at verden simpelthen er afhængig af, at virksomheder tager initiativ, bruger deres kompetencer og allokerer ressourcer til den type udfordringer,« siger Helge Lund.

Krisen har i den grad også påvirket Novo Nordisk. Selvom det er lykkedes det danske medicinalflagskib at levere fortsat vækst, har det trukket store veksler på organisationen.

Særligt i begyndelsen også på Helge Lund og resten af bestyrelsen.

»I en krisesituation er det ledelsen, der skal håndtere det fra dag til dag. Min og resten af bestyrelsens opgave var, og er fortsat, at sikre os, at ledelsen håndterer kriser uden at gå på kompromis med værdierne. Det har den gjort på en fin måde,« siger Helge Lund.

Selv er han – i tæt dialog med resten af bestyrelsen – optaget af tre dimensioner. Det handler om strategien, hvordan selskabet leverer måned efter måned, og det handler om mennesker. Sidstnævnte indeholder værdier, organisation og ledelse.

Det største bidrag, Novo Nordisk som en del af den globale medicinalindustri kan give, er ifølge Novo Nordisk-formanden at komme med innovation, der giver bedre behandling af patienterne.

»Der handler det for os om at finde den rette balance og skabe værdi, sådan at vi fortsat kan investere milliard efter milliard i forskning og udvikling, samtidig med at flest mulige mennesker får adgang til medicinen. Deri ligger der et stort dilemma, vi hele tiden skal være opmærksomme på,« siger Helge Lund og fortsætter:

»Vi skal hele tiden sikre innovationskraften i selskabet. Det er det, Lars og jeg taler suverænt mest sammen om. Når vi forlader selskabet på et eller andet tidspunkt, skal virksomheden have endnu bedre forudsætninger for at vokse og udvikle sig, end den har på det nuværende stærke fundament.« 

Vi kan aldrig nogensinde slappe af. Der er altid nye ting, som vi kan gøre, og nye mål, vi kan sætte os.

Helge Lund, bestyrelsesformand, Novo Nordisk

Claus Berner Møller, underdirektør for danske aktier i ATP, påpeger, at den sidste del af et »indtil videre vellykket direktionsskifte«, er sket under Helge Lunds formandskab.

»Helge Lund har fortsat Novo Nordisks tradition for at have en åben og konstruktiv dialog med ATP, og det har vi været glade for,« siger han.

Den norske bestyrelsesformand, der bl.a. også er formand for energikæmpen BP, understreger, at det er utroligt få selskaber verden over, som årti efter årti har haft en så stærk udvikling som Novo Nordisk.

Derfor føler han et stort ansvar for at tage vare på arven. Det er imidlertid også hans og resten af bestyrelsens opgave at løfte selskabet til et nyt niveau.

»Vi skal bygge på det, andre har skabt, men vi skal efterlade selskabet på et andet niveau. Over de seneste par år har vi haft en klar erkendelse af, at det ikke kan lade sig gøre at leve op til den ambition, medmindre vi åbner os mere for omverdenen,« siger Helge Lund.

Vi må forvente, at der de kommende år vil være mere pres på medicinalindustrien.

Helge Lund, bestyrelsesformand, Novo Nordisk

Det har ført til flere milliardopkøb samt partnerskaber med store biotekselskaber som amerikanske Gilead og Bluebird, mindre biotekselskaber og nogle af verdens førende universiteter. Noget, der i dag er normalt i Novo Nordisk, men som for bare ganske få år siden hørte til sjældenhederne.

Markedsværdien svinger omkring 1.000 mia. kr., og det stiller helt andre krav, fordi det med Helge Lunds egne ord »er en helt anden udfordring,« end hvis markedsværdien f.eks. havde været 30 mia. kr.

»Vi er nødt til at evne at kombinere den brede og dybe erfaring internt i Novo Nordisk med inspiration og impulser fra topmiljøerne verden over. Det er den eneste måde, vi kan opretholde og accelerere innovationsevnen i Novo Nordisk,« siger han.

Tilbage er også væksten i virksomheden, og de kommende år tegner til at blive endnu bedre. Dermed ligger der måske igen også en risiko og lurer for, at Novo Nordisk bliver fartblind.

Det har nogle argumenteret for, at selskabet blev i 2015 og 2016, hvor rivalen Sanofi advarede om, at insulinmarkedet i USA var under et voldsomt pres.

Novo Nordisk kvitterede længe ved at fastholde, at det var forkert og kun gjaldt for franskmændene, indtil de faldende insulinpriser ramte Novo Nordisk hårdt. Det sendte ikke bare aktiekursen i dørken, men tvang også Novo Nordisk til i flere omgange at sænke de langsigtede finansielle målsætninger.

På spørgsmålet om, hvordan han som formand vil sørge for at fastholde det nuværende momentum og sikre, at man i selskabet ikke bliver selvfede, svarer Helge Lund:

»Det handler grundlæggende om hele tiden at søge tilbage til det, der er formålet med virksomheden. Det er et helt ekstremt krævende formål at ville bekæmpe diabetes og andre kroniske sygdomme. Vi kan aldrig nogensinde slappe af. Der er altid nye ting, som vi kan gøre, og nye mål vi kan sætte os,« siger Helge Lund.

»Vores største udfordring er ikke at blive selvtilfredse.«

Hvad står øverst på din agenda, som du skal have nået, den dag du ikke længere skal være i Novo Nordisk? 

»For mig handler det ikke om, hvad jeg specifikt opnår. Det handler om, hvad selskabet opnår. Vi har nogle strategiske aspirationer, der er, og bør være, vores hovedfokus,« siger Helge Lund.

»Når det går godt med bæredygtigheden, formålet og innovationskraften, vil det naturligt gå godt for os i forhold til at vinde markedsandele og hjælpe flest mulige patienter. Det vil til syvende og sidst være det, der også vil give os de bedste økonomiske resultater.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.