Fortsæt til indhold

Norwegian bløder passagerer i februar: Ser fald på 97 pct.

Norwegian er torsdag kommet med trafiktal for februar, som viser, at det norske flyselskab fortsat bløder passagerer som følge af coronapandemien.

Norwegian har i lighed med mange andre flyselskaber haft det svært under coronakrisen med de mange rejserestriktioner. Foto: Finn Frandsen
Erhverv
/ritzau/FINANS

Lav efterspørgsel på rejser og rejserestriktioner i hele Europa betød, at blot 61.374 passagerer fløj med selskabet i februar.

Det svarer til et fald på 97 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

- Pandemien har fortsat en negativ indvirkning på vores forretning, da rejsebegrænsninger fortsætter. Som en positiv bemærkning bliver flere og flere mennesker vaccineret, vi ser positive tendenser i vores bookinger, og vi tror på, at folk længes efter at rejse, siger topchef Jacob Schram i en meddelelse.

Artiklens emner
Rejsebranchen
Norwegian