Erhverv

City Apartment beder Claus Højte undskylde udtalelser om Lars Løkke Rasmussens husleje

Claus Højtes bemærkninger i Ekstra Bladet har vakt undren hos City Apartment, hvor man nu vil se på, om de kan bruges i den juridiske afdeling. Direktøren for LLO Hovedstaden selv mener ikke, at der er noget at komme efter.

Artiklens øverste billede
Rolf Petersen er direktør i City Apartment, som hans far, Svend Petersen, grundlagde. Foto: City Apartment

Rolf Petersen, direktør og indehaver af ejendomsselskabet City Apartment, blev efter eget udsagn overrasket, da han tirsdag den 2. marts kunne læse i Ekstra Bladet, at direktøren for Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, Claus Højte, udtalte, at Lars Løkke Rasmussens husleje var »uhyggelig lav.«

Han mener, at Claus Højte nu bør undskylde sine udtalelser - både overfor Lars Løkke Rasmussen og overfor udlejerne.

»Det, der falder mig for brystet, er, at Claus Højte siger, at Lars Løkke Rasmussens husleje skulle være uhyggelig lav, når han samtidig sidder i Huslejenævnet, som i nogle tilfælde pålægger os at udleje lignende lejligheder til en lavere pris,« siger Rolf Petersen.

Her refererer Rolf Petersen en afgørelse i Huslejenævnet fra 2019, hvor huslejen i en af City Apartments lejligheder på en fin adresse på Østerbro blev sat til 450 kr. pr. kvadratmeter pr. år. Ankenævnet vurderede derefter, at huslejen kunne sættes til 600 kr. pr. kvadratmeter pr. år.

»Derfor synes vi, at hans udtalelser er noget bombastiske. Vil alt under 1.600 kr. være at give folk rabat?« spørger Rolf Petersen.

Claus Højte forstår ikke, hvorfor City Apartment studser over hans udtalelser i Ekstra Bladet og kalder det for »noget værre vrøvl.«

»Der er slet ikke nogen sammenligning mellem den lejlighed, som Lars Løkke har fået lov til at leje, og de lejligheder, som City Apartment udlejer,« siger Claus Højte.

Han forklarer, at han i Ekstra Bladets artikel snakker om, hvilken pris Huslejenævnet ville sætte på Lars Løkke Rasmussens lejlighed med udsigt over Nyhavn, og at det beror på, at denne er i »tiptop« stand.

Han mener altså ikke, at Rolf Petersens eksempel er at sammenligne med den tidligere statsministers lejlighed.

»Hvis en lejlighed på Østerbro er godkendt til 600 (kr. pr. kvadratmeter pr. år, red.), er der ikke lavet nogen som helst forbedringer. Det kan jeg sige med 100 pct. sikkerhed,« siger Claus Højte.

Rolf Petersen fortæller, at City Apartment i sin juridiske afdeling har tænkt sig at arbejde videre med Claus Højtes udtalelser til Ekstra Bladet.

»Det skal de være velkomne til,« svarer Claus Højte.

»Mit bedste bud er, at Rolf Petersen udmærket forstår mine udtalelser. Hvis han ikke gør det, skal han nok finde noget andet at lave,« siger direktøren for LLO Hovedstaden.

Lars Løkke Rasmussen har fortalt Ekstra Bladet, at hans husleje er steget, siden han skrev under på den kontrakt, som er artiklens omdrejningspunkt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.