Panasonic vil købe amerikansk softwareselskab for 40,4 mia. kr.
Det japanske teknologiselskab Panasonic forsøger efter sigende at erhverve sig det amerikanske softwareselskab Blue Yonder for 40,4 mia. kr.
Det citerer Nikkei uidentificerbare kilder for, videregiver Bloomberg.
Panasonic, der blandt andet producerer batterier til Tesla, købte allerede en andel på 20 pct. i Blue Yonder i 2020 for 4,96 mia. kr.
Derudover påpeger Bloomberg, at det japanske teknologiselskab fortsat kan trække sig fra en aftale, hvis prisen bliver for høj.
Mandag formiddag lukkede Panasonic-aktien med et fald på 0,8 pct. til 1424 yen på den japanske fondsbørs Nikkei.
/ritzau/FINANS