Erhverv
BREAKING

Fiat-familien køber sig ind i luksuriøst skobrand

Fiat Chrysler er dårligt forberedt til omstillingen til mere bæredygtige biler. Foto: AP/Gene J. Puskar

Den hovedrige Agnelli-familie, der både har stiftet og ejer en stor bid af Fiat-koncernen, har købt en andel på 24 pct. af det luksuriøse skobrand Christian Louboutin.

Det skriver Exor, der er familiens investeringsselskab på sin hjemmeside.

Det koster den italienske familie 541 mio. euro at købe sig ind i brandet, der bedst er kendt for sine karakteristiske sko med røde såle.

- Jeg har gennem årene beundret Christians talent for at skabe et af verdens største, uafhængige globale luksusmærker. I dag er vi meget glade for at kunne slutte os til ham og hans fantastiske team for at samarbejde om at fremskynde udviklingen af dette ambitiøse firma, siger Exors formand John Elkann om det fremtidige samarbejde.

Købsaftalen ventes af træde i kraft i andet kvartal, lyder det.

Mandag ved middagstid stiger Exor-aktien med 2,7 pct. til 69,48 euro.

Læs også