Serier

Astrazeneca har selv undersøgt sagen: Medicinalvirksomhed mener ikke, at deres covid-vaccine fører til blodpropper

I Danmark undersøger Lægemiddelstyrelsen lige nu et konkret tilfælde, hvor en 60-årig kvinde døde af en blodprop kort efter at have modtaget en vaccine mod covid-19 fra medicinalvirksomheden Astrazeneca.

Corona rammer verden
Omkring 140.000 danskere nåede at få første stik med Astrazeneca-vaccinen, før den blev sat i bero.

De seneste dage har en stribe lande sat vaccinationen mod covid-19 med vaccinen fra Astrazeneca i bero - herunder Danmark.

Beslutningerne om at bremse Astrazeneca-vacccionationen er blevet truffet, efter der er indløbet indberetninger om mulige, alvorlige bivirkninger i form af blodpropper hos enkelte vaccinerede.

Nu har Astrazeneca selv gennemtrawlet de sundhedsdata om deres egen vaccine, de har adgang til, og medicinalvirksomheden mener ikke, der er grund til at stille spørgsmålstegn ved vaccinens sikkerhed.

»En indgående gennemgang af de tilgængelige sikkerhedsdata fra flere end 17 millioner vaccinerede mennesker i EU og Storbritannien med Astrazeneca-vaccinen har ikke vist nogen beviser for øget risiko for lungeemboli, dyb venetrombose eller trombocytopeni i nogen afgrænset aldergruppe, noget køn, noget parti (parti vacciner, red.) eller land,« skriver Astrazeneca i en pressemeddelelse.

Medicinalvirksomheden skriver, at selskabet i kølvandet på stigende bekymringer for blodpropper relateret til Astrazeneca-vaccinen gerne vil »give deres forsikringer om, at sikkerheden« forbundet med deres covid-19-vaccine, »baseret på tydelig videnskabelig evidens«.

Ifølge Astrazeneca selv har der på tværs af EU og Storbritannien været 15 tilfælde af dyb venetrombose (en blodprop i de dybe vener i benene eller i bækkenet) og 22 tilfælde af lungeemboli (blodprop i lungerne) blandt mennesker, der har modtaget Astrazeneca-vaccinen. Vaccineproducenten skriver i pressemeddelelsen, at det antal - i forhold til antallet af givne Astrazeneca-vacciner - repræsenterer en lavere procentvis andel af blodprop-tilfælde, end hvad den procentandel man normalt ser i en befolkningsgruppe af den størrelse.

Derudover skriver Astrazeneca, at andelen af mennesker, der har fået blodpropper efter at have modtaget en Astrazeneca-vaccine, er sammenlignelig med andelen, der har fået blodpropper efter at være blevet vaccineret med »andre godkendte covid-19-vacciner«.

Da meldingen fra Astrazeneca kom søndag, varede det ikke længe, før det norske lægemiddelagentur, Legemiddelverket, kritiserede medicinalvirksomheden for at udtale sig for skråsikkert.

»Astrazeneca har ikke grundlag for at hævde, at disse tilfælde ikke har noget med vaccinen at gøre,« lød det fra Steiner Madsen, direktør i Legemiddelverket, til det norske nyhedsbureau NTB.

Han slog i samme ombæring fast, at det er korrekt, at man ikke ved, om vaccinen har noget med blodpropperne at gøre, men at det altså ikke er det samme som at konkludere, at den ikke har noget med blodpropperne at gøre.

I Norge blev tre nordmænd, der er vaccineret med Astrazeneca-vaccinen, og som er ansat i sundhedsvæsnet, indlagt med alvorlige blodpropper. Fredag satte Norge brugen af Astrazeneca i bero, efter en person uventet var død af en hjerneblødning efter at være vaccineret med Astrazeneca-vaccinen.

I Danmark døde en kvinde på 60 år, der ifølge Lægemiddelstyrelsen døde af en blodprop i forlængelse af, at hun blev vaccineret med Astrazeneca-vaccinen.

I Østrig er vaccinen sat på pause, fordi en 49-årig kvinde døde af blodpropper 10 dage efter at have fået et stik med Astrazeneca-vaccinen. Også en 35-årig østrigsk kvinde blev indlagt med blodpropper, men er i bedring. Også Luxembourg, Estland, Litauen, Letland, Norge og Island har sat Astrazeneca-vaccinen på pause, mens en række europæiske lande, herunder Sverige og Storbritannien, fortsætter med at give vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen oplyste søndag, at den 60-årige danske kvinde havde usædvanlige symptomer som f.eks. blødning, et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar. Det er ikke, forklarer enhedschef i styrelsen Tanja Erichsen, symptomer man normalt forbinder med blodpropper. Samme vurdering har en professor i blodpropsygdomme, der påpeger, at et lavt antal blodplader ikke er et typisk symptom for folk med blodpropper.

»Det vil vi se, hvis der er sket en meget kraftig blodstørkningsproces i kroppen. Det kan være provokeret af blandt andet svære infektioner eller traumer. Ellers er det ikke noget, vi normalt forbinder med blodpropper,« siger Torben Bjerregaard Larsen, der er professor i blodpropsygdomme og lægemiddelovervågning ved Aalborg Universitetshospital, til Ritzau.

»I de mange år jeg har arbejdet med blodpropper, er det ikke noget, som jeg har sat i forbindelse med vacciner, men jeg kan absolut ikke afvise, at det er det, vi taler om her,« siger Torben Bjerregaard Larsen.

Lægemiddelstyrelsen har i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur og EU-landenes øvrige lægemiddelmyndigheder igangsat en undersøgelse af Astrazeneca-vaccinen på grund af indberetninger om blodpropper blandt vaccinerede borgere.

Lægemiddelstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at det »tidsmæssige sammenfald« mellem vaccinen og indberetningen om den 60-årige danske kvindes blodprop betyder, at der er »grund til at undersøge omstændighederne nærmere«. Lægemiddelstyrelsen er fortsat i færd med at granske sagen, men der er endnu ikke fundet nogen påvist sammenhæng mellem vaccinationen og blodproppen. Sundhedsstyrelsen har alligevel - på baggrund af et forsigtighedsprincip - valgt at sætte vaccinationen med Astrazeneca-vaccinen i bero, indtil resultaterne af undersøgelserne foreligger.

»Vi ved endnu ikke, om blodpropperne og det danske dødsfald skyldes vaccinen, men det skal nu grundigt undersøges for en sikkerheds skyld,« siger Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Omkring 140.000 danskere nåede at få første stik med Astrazeneca-vaccinen, før den blev sat i bero. Lægemiddelstyrelsen opfordrer borgere, der har fået et stik med Astrazeneca-vaccinen, til at tage det roligt - men oplever man længereværende symptomer, det vil sige mere end tre dage, skal man gå til egen læge. Man bør også søge egen læge, hvis man, efter de velkendte symptomer på almindelige vaccine-bivirkninger er forsvundet, oplever nye symptomer inden for 14 dage.

»Jeg forstår godt, hvis man bliver bekymret. Men man skal huske på, at der endnu ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinerne fra Astrazeneca og tilfældene med blodpropper. Det er det, vi nu vil undersøge,« siger Tanja Erichsen.

BRANCHENYT
Læs også