Erhverv

Stribevis af erhvervsprofiler går sammen om nyt firma

Topprofiler som Henrik Poulsen, Morten Hummelmose, Lars Marcher og Pernille Erenbjerg er blevet medejere af et nyt firma, som vil lave professionelle arrangementer og netværksmøder.

Artiklens øverste billede
Henrik Poulsen, tidligere topchef i Ørsted, er blandt medejerne af et nyt firma, som vil lave kontorfællesskab, arrangementer og netværksmøder. Foto: Nicolai Lorenzen

En perlerække af personer fra toppen af dansk erhvervsliv er gået sammen om et nyt firma.

Blandt medejerne er tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen, EQT-milliardæren Morten Hummelmose og forhenværende TDC-direktør Pernille Erenbjerg.

Ifølge cvr-registeret er der 16 medejere af det nystiftede selskab BG40-5 A/S, som har til formål at »drive og facilitere et erhvervsnetværk«.

Som direktør er indsat Jørgen Rugholm Jensen, tidligere mangeårig chef og partner i McKinsey. En anden tidligere McKinsey-profil Christian Riis Hansen er bestyrelsesformand i det nye selskab.

»Selskabet BG40-5 A/S er stiftet for at indgå lejekontrakt i Indre by (I København, red.) med henblik på inden årets udgang at skabe rammerne for kontorfællesskab, mødelokaler samt afholdelse af professionelle arrangementer og netværk,« skriver Christian Riis Hansen i en kommentar og forklarer, at han ikke vil fortælle yderligere på nuværende tidspunkt.

Udvalgte medejere af BG40-5 A/S:

  • Henrik Poulsen, tidligere topchef i Ørsted og nuværende næstformand i ISS og Carlsberg
  • Morten Hummelmose, partner i EQT
  • Pernille Erenbjerg, tidligere topchef i TDC og næstformand i Genmab
  • Lars Marcher, tidligere topchef i Ambu
  • Jens Due Olsen, næstformand i KMD og tidligere bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, herunder Danske Bank
  • Thomas Broe-Andersen, partner i FSN Capital

De 16 registrerede medejere af BG40-5 har alle fået en ejerandel på mellem 5 og 9,99 pct. ifølge cvr-registeret.

Udover Christian Riis Hansen og Jørgen Rugholm Jensen består bestyrelsen indtil videre af den tidligere EY-topchef Jesper Koefoed og adm. direktør i den britiske milliardvirksomhed Rubix, Martin Gaarn Thomsen.

Sidstnævnte blev i december 50 år og fortalte i den forbindelse til Finans, at coronapandemien formentligt kommer til at ændre hans rejsevaner og måde at arbejde på.

Før corona ville Martin Gaarn Thomsen i en typisk arbejdsuge køre til Københavns Lufthavn mandag morgen for at flyve til London. Herfra kunne der være rejser til et par lande, inden han fredag aften var tilbage i København.

Siden corona slog igennem i marts, har han størstedelen af tiden arbejdet hjemmefra privatboligen på Strandvejen i Charlottenlund.

»De seneste måneder har lært mig, at de fleste interne møder kan foregå via videolink, og en rejse og fysiske møder bliver først relevante, hvis der opstår et stort problem et sted i virksomheden, eller hvis en stor kundeaftale skal gøres klar,« forklarede Martin Gaarn Thomsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.