Tryg: Danske konkurrencemyndigheder godkender Intacts køb af RSA
/ritzau/FINANS
Trygs canadiske opkøbspartner Intact har af de danske konkurrencemyndigheder fået godkendt sit opkøb af RSA Insurance Groups danske forretning.
Det skriver Tryg i en selskabsmeddelelse onsdag formiddag.
Efter godkendelsen vil Tryg blive medejer af Codan Danmark på en 50/50 basis med Intact, fremgår det. Codan Danmark forbliver dog helt adskilt fra og uafhængig af Tryg.
Derudover er købet fortsat underlagt en række udestående betingelser, der inkluderer modtagelse af de nødvendige regulatoriske godkendelser i visse jurisdiktioner, skriver Tryg i meddelelsen.
Tryg-aktien falder onsdag formiddag med 2,3 pct. til 144 kr.

