Erhverv

Seks personer anholdt i stor politiaktion: Mistanke om hvidvask for mere end 200 mio. kr.

13 forskellige adresser i Danmark og Tyskland er blevet ransaget i en sag om formodet hvidvask for mere end 200 mio. kr.

Artiklens øverste billede
SØIK, der i daglig tale går under navnet bagmandspolitiet, holder til i Kampmannsgade i København. Foto: Lars Krabbe.

Seks personer er blevet anholdt i en sag om formodet hvidvask for mere end 200 mio. kr., som er blevet kanaliseret til udlandet. Anholdelserne er sket i forbindelse med en større politiaktion, hvor politiet i Danmark og Tyskland har ransaget 13 forskellige adresser.

Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

De anholdte er mistænkt for at stå bag et setup, hvor de med udstedelse af fiktive fakturaer for levering af f.eks. arbejdskraft eller varer til flere hundrede danske virksomheder. Virksomhederne har så kunnet bruge de fiktive fakturaer til at hvidvaske penge.

»Vi har i dag slået til mod et netværk, der efter vores opfattelse har haft karakter af en decideret fakturafabrik med det formål at snyde statskassen og hvidvaske og kanalisere penge fra kriminalitet til udlandet,« udtaler Michael Lichtenstein, der er vicepolitiinspektør hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i pressemeddelelsen.

Efterforskningen i sagen er blevet foretaget af SØIK, der i daglig tale går under navnet bagmandspolitiet, samt enheden Særlig Efterforskning Øst.

De seks anholdte er alle mænd, ligesom de alle er danske statsborgere, og de er blevet anholdt på adresser i Billund, Kolding, København, Greve, Jyllinge og i Tyskland.

»SØIK ser med stor alvor på sager, hvor statskassen snydes for et stort millionbeløb samtidig med at udbytte fra kriminalitet føres ud af landet,« lyder det fra Michael Lichtenstein.

De seks mænd er sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, og det ventes, at de alle bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding torsdag, hvor anklagemyndigheden vil gå efter at få de anholdte varetægtsfængslet.

I forbindelse med ransagningerne er der blevet beslaglagt ca. 450.000 kr. i kontanter, ca. en million kr. på én af de mistænktes konto og en række dyre ure og smykker.

Det formodes, at der via de fiktive fakturaer er blevet hvidvasket fore mere end 200 mio. kr., og pengene er blevet overført til konti i mere end 35 lande.

»Efter SØIK’s opfattelse har vi at gøre med et velorganiseret kriminelt netværk med klare forbindelser til udlandet. Vi er meget tilfredse med, at vi med dagens aktion forhåbentlig har fået stoppet netværkets aktiviteter og kan stille de centrale aktører til regnskab for deres handlinger. Nu skal vi gennemgå materialet fra dagens ransagninger, inden vi vurderer, om der skal ske yderligere sigtelser og anholdelser,« siger Michael Lichtenstein.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.