USA's centralbank fastholder rente, men forhøjer vækstskøn betydeligt

Den amerikanske centralbank fastholder de toneangivende rentesatser på 0-0,25 pct.

Det oplyser banken onsdag i forbindelse med bankens pengepolitiske møde.

Samtidig har centralbanken hævet sit skøn for den økonomiske vækst betydeligt.

Før lød skønnet på en vækst i BNP i år på 4,2 pct. i år. Det er nu ændret til 6,5 pct. For 2022 er skønnet hævet fra 3,2 pct. til 3,3 pct.

Flere af centralbankens medlemmer ser behov for renteforhøjelser i 2023 (syv ud af 18), og fire medlemmer endda allerede i 2022. Men Federal Reserve signalerer ikke desto mindre, at nul-rente vil være virkeligheden en rum tid fremover, og at de store obligationsopkøb fortsætter indtil økonomien er i langt bedre forfatning.

Meddelelserne kommer efter det to dage lange møde i Federal Open Market Committee.

»Det vigtigste er umiddelbart, at centralbanken har forhøjet vækstskøn sit vækstskøn for i år fra 4,2 pct. til 6,5 pct., og at et stigende antal medlemmer af centralbankkomiteen forventer lidt hurtigere og tidligere renteforhøjelser,« siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

Feds økonomiske prognose for i år

Op til mødet har der været enorm nervøsitet og usikkerhed om Fed’s udmeldinger. Der tegner sig et billede af en historisk høj vækst, mens inflationen indtil videre har holdt sig tæt ved Fed’s officielle mål på 2 pct.

Renterne på de lange obligationer i USA er steget, fordi markedet spekulerer i, at inflationen er på vej op i USA, så Fed vil være nødt til snart at begynde at hæve renterne for at dæmpe den udvikling. Det har presset aktiekurserne.

Omvendt har centralbanken ønsket at holde renterne i ro, indtil USA’s økonomi har fået fast grund under fødderne og inde i et holdbart opsving. Og indtil nu har centralbanken ikke villet signalere rentestigninger før om lang tid - helt fremme ved 2024. Men det er det signal, nogle af de regionale centralbankchefer nu har ændret.

At de fleste alligevel fastholder deres signal om, at renterne ikke skal hæves før i 2024 forklarer Danske Banks senioranalytiker Mikael Milhøj med deres forventninger til andre nøgletal.

»Årsagen er nok, at man stadig forventer, at ledigheden vil være højere de kommende år, end den var før pandemien ramte USA,« skriver han i en kommentar.

Men det er et lidt andet signal, fordi flere af centralbankmedlemmerne har flyttet sig.

»Selvom det samlede signal er ”blødt”, så er der altså nok tale om en centralbank, der trods alt nok mener, at en stramning af pengepolitikken er rykket en smule nærmere, end hvad de troede for bare nogle måneder siden. Det skyldes de mere positive økonomiske udsigter,« vurderer Mikael Milhøj.

Det er i øjeblikket sværere end normalt både for Fed og for de finansielle markeder at vurdere styrken af den amerikanske økonomis helbred, fordi der er enorme hjælpepakker, der lægger en hånd under økonomien.

Den amerikanske regering vedtog tidligere i denne uge en ny hjælpepakke på 1.900 mia. dollars - mere end dobbelt så stor som den første hjælpepakke, regeringen vedtog.

Fed fortsætter ifølge onsdagens meddelelse sine opkøb af statsobligationer for mindst 80 mia. dollars om måneden og realkreditbaserede obligationer på mindst 40 mia. dollars, og planen er at fortsætte de opkøb, indtil der »er gjort betydelige fremskridt mod at nå komiteens mål om maksimum beskæftigelse og prisstabilitet,« svarende til en inflation på 2 pct. på længere sigt.