Erhverv

Toshiba beskyldes for at have haft ulovlig indflydelse på afstemning

Foto: Katsumi Kasahara/AP

Den japanske elektronikproducent Toshiba beskyldes for at have presset flere investorer til at stemme i selskabets favør i forbindelse med den årlige generalforsamling i 2020.

Her skulle et nyt medlem af bestyrelsen vælges, og da så selskabets største aktionær, Effissimo Capital Management (ECM), sit snit til at få mere indflydelse på beslutningerne i Toshiba ved at foreslå sin egen mand.

I stedet endte afstemningen med at pege på et medlem af selskabets ledelse som nyt medlem af bestyrelsen.

Sidan da har flere investorer givet udtryk for, at de enten er blevet presset til at stemme i Toshibas favør, eller at deres stemme slet ikke er blevet talt med i afstemningen. Det skriver Reuters.

Efterfølgende er ECM lykkedes med at få stemt igangsættelsen af en undersøgelse igennem, der skal nå til bunds i beskyldningerne.

Ifølge mediet er det første gang, at det er lykkes for en aktionær i Japan at få igangsat en sådan undersøgelse af et selskab af Toshibas størrelse.

Er der hold i beskyldningerne, kan det komme til at koste den administrerende direktør, Nobuaki Kurumatani jobbet, skulle flere investorer ifølge Reuters have udtalt.

Toshiba-aktien går frem med 1,5 pct. til 3795 yen torsdag morgen.

BRANCHENYT
Læs også