Erhverv

Finansministeriet i nye beregninger: De aktuelle restriktioner koster ca 10 mia. kr. om måneden på bnp

Restauranter og detailhandel er ifølge en ny beregning fra Finansministeret de brancher, hvor det koster mest at være ramt af de aktuelle nedlukninger og restriktioner.

Bruuns Galleri i midten af Aarhus er et af de storcentre, som fortsat er lukket ned. Foto: Kasper Heden Andersen

Storcentre og restauranter er hårdt ramt af nedlukninger for at holde coronavirussen i skak. Den aktuelle situation rammer også dansk økonomi.

I en ny beregning fra Finansministeriet, der kommer frem lige op til aftenens genåbningsforhandlinger, gives der et »groft skøn« over, hvor meget de inddæmningstiltag, som det danske samfund i dag er pålagt, påvirker dansk økonomi i forhold til en normal situation.

Alt i alt vurderes den aktuelle situation at kunne have en »negativ effekt på den økonomiske aktivitet i omegnen af 5 pct. af det normale BNP-niveau.«

Det svarer til »omtrent 10 mia. kr. om måneden,« skriver Finansministeriet.

Heraf udgør de direkte indenlandske tiltag 7-8 mia. kr. om måneden, lyder vurderingen fra Finansministeriet, der understreger, at tallet er behæftet med en »betydelig usikkerhed.«

Særligt hårde spor trækker angiveligt brancher som restauranter og caféer og netop detailhandlen inklusiv storcentre. Omvendt har nedlukningen af de liberale erhverv tilsyneladende ikke stor indflydelse på værditilvæksten i Danmark.


Tiltag pct. af BNP BNP pr. måned, mia. kr
Restauranter, caféer mv. 1,3 2,5
Barer, værtshuse mv. 0,3 0,6
Diskoteker mv. <0,1 <0,1
Spillesteder med stående publikum 0,2 0,4
Indendørs kulturinstitutioner, idræts- og fritidsaktiviteter, forlystelsesparker, zoologiske haver mv. 0,5 1,0
Detailhandel (storcentre mv.) 1,1 2,1
Store udvalgsvarebutikker * 0,1 0,3
Liberale erhverv 0,3 0,6
Total af tiltag 3,6 7,1

*)Aktuelt er udvalgsvarebutikker over 5.000 kvm kun tilgængelige med tidsbestilling.
Kilde: Finansministeriet


Udvalgte andre berørte brancher

pct. af BNP

BNP pr. måned, mia. kr

Hoteller * 0,6 1,1
Luftfart ** 0,5 1,0
Rejsebureauer ** 0,2 0,5
Totalt af udvalgte andre brancher 1,3 2,6

*) Antaget samme effekt som på restauranter, caféer mv. **) Antaget 90 pct. nedgang.
Kilde: Finansministeriet

Finansministeriet bemærker i notatet, at det ikke kun er inddæmningstiltagene, der påvirker aktiviteten i de forskellige brancher.

»Uden inddæmningstiltagene ville aktiviteten i de forskellige brancher også være negativt påvirket, idet dele af befolkningen ville have ændret adfærd for at reducere smitterisikoen. I fravær af inddæmningstiltag ville smittespredningen have været langt større, og dermed havde adfærdsændringerne også været større,« lyder det notatet.

»Det er fx sandsynligt, at kun få ville gå på restaurant, hvis der var et meget højt smittetryk, og risikoen for at blive smittet derfor var stor,« skriver ministeriet.

Beregningerne af restriktionernes økonomiske påvirkning er ifølge Finans’ oplysninger en del af materialet til dagens genåbningsforhandlinger. Skønnet over de samfundsøkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af input/output-tabeller fra nationalregnskabet samt et antaget gennemslag på de forskellige brancher.

»For nogle brancher, fx frisører, giver det sig selv – de er helt lukket. Omvendt vil lukning af storcentre kun påvirke en del af virksomhederne i detailhandlen. Der skal derfor foretages en vurdering af, hvor stor en andel af branchen der påvirkes,« lyder det i notatet.

Fordelen ved metoden er ifølge Finansministeriet, at det gør det muligt at danne sig et overblik over størrelsesordenen af de enkelte tiltag i forhold til hinanden, mens en ulempe ved beregningsmetoden er, at beregningerne er »antagelsestunge« og derfor kan komme til at vurdere påvirkningen af økonomien for høj.

»Virksomhedernes forretningsmodel kan have tilpasset sig. F.eks. kan en større andel af restauranter mv. have omstillet sig til at levere takeaway, hvilket taler for, at de anslåede effekter kan overvurdere påvirkningen af tiltagene på den økonomiske aktivitet.«

BRANCHENYT
Læs også