Erhverv

Wall Street: Unge i investeringsbank tigger om at komme ned på 80 timer om ugen

Goldman Sachs presser sine yngste medarbejdere så meget, at de ikke har tid til at tage et bad eller få noget at spise.

Artiklens øverste billede
Unge ansatte hos Goldman Sachs bliver kørt ned af hårde arbejdstider på op til 105 timer om ugen. Måske i et forsøg på at leve op til et image som ham her: Michael Douglas som børsspekulanten Gordon Gekko i filmen “Wall Street“. Foto: PR

Vi ser dem ofte. Især på film. Unge, veltrimmede mennesker i skarptskårne habitter, som ligner kloninger mellem Gordon Gekko og The Wolf of Wall Street.

De er unge og klar til at erobre verden med penge, og det at spise frokost er kun for tøsedrenge. De arbejder på Wall Street for firmaer som Goldman Sachs, JP Morgan eller andre af de store investeringsbanker.

De er på vej til at blive ”Masters of the Universe”, som Tom Wolfe skrev i ”Forfængelighedens bål”.

Men vejen er hård og lang. Og måske for hård, hvis man skal tro de yngste ansatte hos Goldman Sachs, skriver Bloomberg.

13 førsteårsansatte hos Goldman Sachs har lavet en undersøgelse af deres egne arbejdsforhold, og den afslører et rædselsfuldt arbejdsmiljø.

Den interne undersøgelse viste, at de arbejder op til 105 timer om ugen. At de ikke har tid til bare at tage et bad eller få noget at spise. At mængden af arbejde er umenneskelig.

Arbejdspresset er så stort, at det giver både fysiske og psykiske problemer for dem.

Det er ellers ikke fordi, at de er arbejdssky. De beder bare om, at deres arbejdsuge kommer ned på 80 timer om ugen.

De 13 unge og nyligt ansatte afleverede deres egen interne undersøgelse til de nærmeste chefer, og nu florerer den på de sociale medier, skriver Bloomberg.

Det har fået ledelsen i Goldman Sachs til at reagere, og investeringsbanken vil derfor indføre nogle regler, der skal gøre deres arbejdspres mere udholdeligt.

»Vi erkender, at vores folk har meget travlt, fordi forretningen kører i højeste gear, og arbejdsmængderne er på historiske niveauer. Et år inde i coronakrisen er folk forståeligt nok kørt ned, og det er derfor, at vi lytter til deres bekymringer og tager flere forholdsregler for at tackle dem,« lyder det fra Nicole Sharp, der er talskvinde for Goldman Sachs.

De unge analytikere har selv foreslået et maksimum på 80 timer om ugen, og at man undgår sidste øjebliks-ændringer i præsentationer for kunderne.

Det sidste er åbenbart meget normalt og skaber et stort arbejdspres. Den type af ændringer og arbejdskrav er kendt internt på Wall Street med en enkelt sætning i en mail: »pls fix, thanks«.

»Det bør ikke være normen, at unge ansatte (juniorbankers, red.) skal udføre arbejde efter kl. 21 en fredag eller hele lørdagen, uden at det er aftalt på forhånd, da det er den eneste reelle personlige fritid, vi har,« skrev de unge i deres præsentation af undersøgelsen til ledelsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.