G4S afnoteres på børsen i Danmark - sidste handelsdato er 16. april
Det dansk-britiske sikringsselskab G4S har fået godkendt sin anmodning af afnotering fra børsen i Danmark. Den sidste handelsdato for de dansknoterede aktier bliver 16 april.
Det meddeler selskabet fredag.
Afnoteringen sker i forbindelse med, at G4S er blevet opkøbt af Allied Universal.
Den danske afnotering vil ikke påvirke selskabets primære notering på børsen i London, fremgår det af meddelelsen.
/ritzau/FINANS