Erhverv

Porsche-chef: Børsnotering er en interessant mulighed

Oliver Blume er adm. direktør i Porsche.  Foto: Porsche

Direktøren i Porsche er åben over for en mulig børsnotering af selskabet, hvis altså Porsche kan få lov af moderselskabet Volkswagen.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør Oliver Blume ifølge Bloomberg News.

Der har længe været forlydender om, at en børsnotering af den tyske sportsvognsproducent var en del af Volkswagens overvejelser, da det kan give en hjælpende hånd til Volkswagens børsværdi og få dem op på siden af rivaler som Toyota og Tesla.

Som Bloomberg News kunne berette i februar, har Volkswagen da også konfereret med rådgivere om eventuelle gevinster ved en børsnotering.

Der blev dog i denne uge lagt en lille dæmper på spekulationerne, da Volkswagens administrerende direktør, Herbert Diess, i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets sats på elbiler.

Her sagde VW-direktøren, at selskabet ikke har et umiddelbart behov for at rejse kapital, da de nuværende pengestrømme er tilstrækkelige til at finansiere omstillingen.

Volkswagen-aktien steg stort efter offentliggørelsen af selskabets plan for at satse på elbiler. Fra mandag til onsdag steg aktien mere end 25 pct. til 243,95 euro.

De efterfølgende dage har aktien sat sig lidt og handles fredag eftermiddag i 228,78 euro.

Læs også