Medier: Kina begrænser militære og statslige ansattes brug af biler fra Tesla af frygt for spionage

På grund af frygt for international spionage og for at beskytte den nationale sikkerhed har de kinesiske myndigheder for nylig indført gennemgribende restriktioner mod militære og statslige ansattes ejerskab af biler fra Tesla.

Således skriver flere internationale medier, som har talt med anonyme kilder med et indgående kendskab til sagen.

Fredag skrev både Reuters og Wall Street Journal, at det kinesiske militær og flere af landets offentlige institutioner ifølge kilderne også har bandlyst Teslas biler fra at få adgang til ”følsomme områder” – f.eks. militærbaser.

På samme tid skulle ansatte i militæret og statsejede nøglevirksomheder være pålagt begrænsninger i forhold til at eje biler produceret af den amerikanske bilgigant.

Årsagen skulle efter sigende være Tesla-modellernes indbyggede kameraer og computere, som kan tage billeder og videoer og indsamle data om, hvor, hvornår og hvordan bilerne bruges. Det skulle vel at mærke have vakt kinesisk bekymring over, hvorvidt bilerne sender data til servere i USA, hvor selskabet har hovedsæde.

Normalt bruges kameraerne som led i bilernes Autopilot-systemer og til at gøre parkeringer nemmere, og Tesla lægger ikke skjul på, at visse data sendes til virksomheden servere for at forbedre computersystemerne. Brugerne har dog mulighed for at vælge, hvorvidt dataene skal deles.

Efter gårsdagens nyhed nægtede Tesla at udtale sig om sagen, men lørdag tog bilfabrikantens topchef Elon Musk for første gang bladet fra munden, da han deltog i det kinesiske erhvervsforum ”China Development Forum”.

»Der er et meget stærkt incitament for os at være meget fortrolige med alle oplysninger (…) Hvis Tesla brugte biler til at spionere i Kina eller hvor som helst, ville vi lukke,« fortalte Elon Musk deltagerne ifølge Reuters.

Kina betragtes som verdens absolut største marked for elbiler. Sidste år solgte Tesla 30 pct. af alle dets biler i ”Landet i Midten”, men de seneste år er firmaet blevet mødt af en voksende konkurrence fra kinesiske selskaber.

På samme tid er Shanghai hjemsted for Teslas første fabrik udenfor USA, som har været med til, at produktionen har kunnet følge efterspørgslen.

Nyheden om de kinesiske restriktioner kom samtidig med, at amerikanske og kinesiske diplomater afholdt et omstridt møde i Alaska - det første siden USA’s præsident Joe Biden flyttede ind i Det Hvide Hus tilbage i januar.

Gennem flere år har der dog bredt sig en skepsis overfor i Vesten overfor kinesiske selskabers opsamling af borgernes data. Flere steder betragtes det nu som et nationalt sikkerhedsanlæggende, at dataene beskyttes.

Sidste år rettede USA med Donald Trump i spidsen søgelyset mod den kinesisk-ejede Tiktok-app og tvang selskabet til at gemme amerikanske brugeres data på servere i USA. Før da har også telegiganten Huawei været i vælten i både USA og EU-landene på grund af frygt for spionage.