Erhverv

Bosteder frustrerede over corona-kamp med kommunerne: »Det er et administrativt kaos«

Sociale institutioner har vidt forskellige muligheder for at få kompensation for coronaudgifter. Nogle skal gennem tunge dialoger med kommunerne, andre får udbetalt hundredetusindvis af kroner uden sværdslag.

»Det her handler ikke om ond vilje fra hverken staten eller kommunerne. Man har simpelthen bare ikke tænkt sig om, i forhold til hvordan skal det her skal udmøntes,« siger Ken Heddinge, forstander i Fonden Clemens, om problemerne med at få penge fra en milliard-hjælpepakke ud af kommunerne. Foto: Brian Karmark

Coronakrisen har skabt udfordringer for Ken Heddinge. Som forstander i Fonden Clemens, der driver fem bosteder for børn og unge, der er fjernet fra hjemmet, har han jævnligt haft ansatte i karantæne, og det har været dyrt at hyre vikarer. Oveni har der også været behov for ekstra personale, fordi børnene på bostederne har været hjemme fra skole, og store mængder masker, handsker og håndsprit har også tæret på pengekassen.

Det, der skulle holde hånden under økonomien – en hjælpepakke på 2,6 mia. kr., som regeringen og Kommunernes Landsforening sidste år blev enige om – har vist sig at være en skuffelse. Ken Heddinge har meget svært ved at få penge ud af kommunerne, der administrerer ordningen. Ud af en samlet ansøgning på 572.000 kr. har Fonden Clemens kun fået udbetalt 30.000 kr. ..

BRANCHENYT
Læs også