Erhverv

Aarhusiansk tech-virksomhed vil skabe whistleblowerløsning for hele Europa

Et EU-direktiv pålægger alle virksomheder med over 250 ansatte at have en uafhængig kanal til whistleblowere fra udgangen af 2021. Aarhusiansk tech-virksomhed står klar til at erobre det marked.

Artiklens øverste billede
Stifter og CEO i Whistleblower Software Jakob Lilholm. Virksomheden flytter i nye lokaler i Navitas til april. Foto: Joachim Ladefoged.

Et EU-direktiv, der lige nu behandles i Folketinget, pålægger alle virksomheder med over 250 ansatte at etablere en whistleblowerordning. Det sker, så det netop bliver nemmere og mere sikkert for ansatte at indberette kritisable forhold. Selve ordningen står en aarhusiansk tech-virksomhed på spring til at skabe.

Det er meget svært at argumentere for, at en intern person i en virksomhed er upartisk, når det i princippet kunne være den chef, der havde gjort det, som modtager sagen.

Jakob Lilholm, direktør og stifter af Whistleblower Software

»Der har været en kæmpe MeToo-bølge og nogle hvidvask-skandaler, og det er grundlæggende dét, jeg tror, man prøver at imødekomme, ved at gøre det lovpligtigt for alle,« fortæller Jakob Lilholm.

Han stiftede i januar virksomheden Whistleblower Software sammen med kollegerne Magnus Boye og Kristoffer Abell. De tror på, at de kan erobre det marked, som EU-direktivet har skabt for whistleblowerløsninger.

»Lige nu er der ingen tekniske standarder for, hvad de her systemer skal kunne, for det er ikke rigtig et marked, som har eksisteret før. Vi har udset, at vi kan være med til at sætte de standarder,« fortæller Jakob Lilholm, som også er direktør i virksomheden.

Stort marked

Og der er heller ikke tale om småpenge. Ikke nok med, at virksomheder med over 250 ansatte skal have implementeret en whistleblowerløsning inden årets udgang. Det er også pålagt, at virksomheder med over 50 ansatte skal have en ordning inden udgangen af 2023. Det gør, at markedet har en anslået værdi på 14 mia. kroner, og virksomheden har derfor en målsætning om at være markedsledende i 10 forskellige lande inden årets udgang.

»Kigger man fem år frem i tiden vil der opstå et marked, hvor der er mange 100.000 virksomheder, som skal have det her produkt, og der vil være nogle produkter, som vil være markedsførende på det område. Der kan vi se, at med vores baggrund, kan vi sagtens blive dem, der sætter standarden i Europa,« siger Jakob Lilholm.

Udover at kunne erobre et stort marked, vil virksomhedens software også kunne bidrage med at skabe et sundere arbejdsmiljø rundtomkring i europæiske virksomheder, ifølge Jakob Lilholm.

Alle tre stiftere af Whistleblower Software har elitesportsbaggrund. Jakob Lilholm (på billedet) og Magnus Boye har gået på elitesportsskole sammen. Den tredje stifter, Kristoffer Abell, er på landsholdet i beachvolley. »Vi er nogle fyre, som altid gør alting 100 pct,« siger Jakob Lilholm. Foto: Joachim Ladefoged

»Whistleblowerordningen er vigtig for at skabe et sundt arbejdsmiljø. For at få et sundt arbejdsmiljø, er det er essentielt, at man føler sig tryg, når man går på arbejde. Og det er særligt vigtigt, at man ikke føler sig udsat eller mindre tryg, hvis man vælger at fortælle om eksempelvis grænseoverskridende hændelser eller lovbrud på arbejdspladsen,« siger Jakob Lilholm.

Virksomheden har bl.a. samarbejdet med whistleblowerforeningen Veron for at udarbejde en løsning, der lever op til de høje krav, som whistleblowerordninger kræver. Der er selvsagt stort fokus på sikkerhed og anonymitet, og som Veron anbefaler, henvender virksomheden sig også primært til eksterne parter som advokatkontorer eller revisionshuse. På den måde bliver henvendelser ikke håndteret af dem, som de potentielt kan omhandle.

»Det er meget svært at argumentere for, at en intern person i en virksomhed er upartisk, når det i princippet kunne være den chef, der havde gjort det, som modtager sagen. Rundtomkring i Europa er der derfor mange advokater og revisorer, som er interesserede i at håndtere de her ordninger. Derfor er vi meget partnerorienterede og laver samarbejder med dem,« forklarer Jakob Lilholm.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.